400 / 709
392
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
B ran d fo rsik rin g en s B e sty re lse1). In d e n fo r D ire k tio n e n v a r M en ingerne
delte. O v e rre tsp ro k u ra to r H e rfo rth 2) v a r til at begynde m ed lang tfra o v e r
bevist om N ødv end igh ed en a f en Æ n d rin g , m en n a a ed e e fte rh a a n d e n
d e rtil og k ræ v ed e d a , at F o ra n d rin g e n sk u ld e sv are til S elskabets hele
Udv ik ling fra en offentlig til en k om m e rc ie l In s titu tio n og tilsigte s tø rre
Bevægelighed. H vervet som D ire k tø r h av d e h id til væ re t en T illidspost,
hvis In d e h a v e re h avd e d eres væ sentligste A rbejde og F o rtje n e s te a n d e t
steds. I S tedet fo r øn sk ed e h a n en D irek tio n , ev en tu e lt paa 2 M ed lem
m e r, m en h elst p aa 1, d e r k u n d e ofre B ran d fo rsik rin g en sin h ele A r
b e jd sk ra ft og til Gengæ ld sku ld e lø n n e s m ed 5 å 6000 Kr. T øm m e rm e s te r
B lom vilde endog stræ k k e sig til 10000 K r.3) Over fo r d e n n e B etrag tn ing
stod en gan sk e m od sat, re p ræ s e n te re t a f B rygger J a c o b s en 4). F o r h am v a r
B ran d fo rs ik rin g en ikke F o rre tn in g , m en »en a f S taten til det alm en e
Bedste stiftet offentlig In s titu tio n , hvis V irk som h ed v a r fo re sk rev e t og
beg ræ n se t ved Love og A n o rd n in g e r og d e rfo r u afhæ ng ig a f B esty relsens
D riftighed«. D erfo r k u n d e d en n e S tilling — som h a n k a ra k te ris tisk fo r
m ede det — ud fø res a f Ma;nd . . ., som sæ tte en Æ re i a t overtage et T il
lid shv erv i S am fundets T jeneste«. D eres A rbejde v a r a len e at føre T ilsyn
ved den daglige A dm in istra tio n , som blev led et af K on to rch efen . D ertil
kom , at d en efter h a n s Opfattelse vigtigste P e rso n in d e n fo r D ire k tio n e n ,
d et bygn ing skynd ige M edlem , fø rst og frem m e st b u rd e væ re en M and i en
an se t bo rge rlig Stilling, som m ed S agkund sk ab fo ren ed e u d s tra k t E rfa rin g
og p ra k tisk Blik. »Men en saad å ij M and faaes ikke fo r Penge«. E fter J a
cobsens O verbev isn ing vilde det ligefrem væ re skadelig t fo r B ra n d fo rs ik
rin g en at tillægge D ire k tø rp o s te rn e saa høj en Gage, at de b lev »søgte for
F o rd e len s Skyld«.
Det tilsy n e lad en d e saa uskyldige F o rslag om D ire k tø re rn e s L øn v a r
saaledes blevet den B ran d fa k k e l, d e r p aa ny b rag te S trid en til a t b lusse
op in d en fo r Selskabet og re jste S pø rg sm aalet om , i hv ilk en G rad B ra n d
fo rsik ring en b u rd e anlægge fo rretn ing smæ ssige S y n sp u n k te r. Da de fo r
skellige Vota overbev iste B rygger Jacob sen om Um u lig h ed en a f at finde
et fælles G rund lag for en fo rtsa t D røftelse, m en te h a n , at G ru n d e n
m aa tte sky ldes U k la rh ed over S elskabets hele S tilling og foreslog d e rfo r,
at beny tte Ø jeb likket til at faa tilv e jeb rag t en ny F u n d a ts . S køn t H e rfo rth
fand t dette uheld ig t, bl. a. fo rd i h a n i saa T ilfæ lde fryg tede Lovg ivn ings
m ag ten s In d g rib e n , satte Jaco b sen sit F o rs la g 5) ig enn em og fik o v e rd ra
g e t6) det faste Udvalg i F o rb in d e ls e m ed D ire k tio n e n og a n d re , hvem
m an vilde indbyd e, at overveje »hvilke F o ra n d rin g e r i B ra n d fo rs ik rin
gens V irk som h ed i det hele. d e r m a a tte væ re ønskelig«.
De to D ire k tø re r, B rygger J ac o b sen og T øm m e rm e s te r B lom , f o r
b e red te D rø ftelsen ved Udgivelsen a f P jecer*).
*) J. G. Jacobsen: Nogle Bidrag til Oplysning om offentlige Brandforsikringers Ud-