41 / 709
C. F. V. HOLSTEINS FORSLAG. BRANDFORSIKRINGENS OPIIAVSMÆND 33
Selv om dette Fo rslag , som det er natu rlig t, da det skyldtes en
h ø jts ta a en d e Em b e d sm a n d , v a r langt m ere nøg tern t og gennem tæ nk t
end det fo rh e n om ta lte P ro jek t, h a r det dog ligesom dette sin væ sent
ligste In te re sse som U d tryk for de T ank e r, der v a r oppe i T iden. Om
v irkelig B ran d fo rs ik rin g e r d e r egentlig slet ikke Tale, m en næ rm est
k u n om en fast O rgan isation og Udvidelse af den Hjæ lp, der tidligere
i ek s tra o rd inæ re A n ledn inger blev skaffet til Veje gennem Udskrivning
af B ra n d s ty r. F o rslagets Kæ rne er P lan en om i hvert eneste Ilde-
b ran d stilfæ ld e in d en fo r det paagæ ldende Stift at udsk rive en særlig
Skat. Det v a r yd e rst u p ra k tisk og vilde bl. a. have m ed fø rt en over
o rd en tlig bekostelig A dm in istra tion og langsom Fo rretn ingsgang. Man
tæ nke sig b lo t U lejligheden ved efter de an fø rte P rin c ip p e r at fordele
en E rs ta tn in g p a a f. Eks. 1000 Bd. over et Om raade som Sjæ llands
Stift. L igesom F o rslaget af 1728 førte heller ikke dette til noget Re
su ltat. F o r R eg e ring sm ynd ighede rne k an det alene have væ ret et
V idn esby rd om , i hv ilken G rad m an følte T rang til Fo rho ld sreg ler, og
m a a sk e d e rig en n em have g jo rt dem m ere tilbøjelige til alvorligt at
sysle m ed T a n k e n , da d e r ogsaa fra K jøbenhavns komm un a le Myndig
h e d e r k om til at foreligge et b ru g b a rt og vel gennem tæ nk t Fo rslag om
O p rettelsen a f en v irkelig tid ssva rende Organisation.
T a len e r om den
første Begyndelse lil K jøbenhavns Brandforsikring.
*
*
Om T a n k e n s O phav smæ nd foreligger k u n et P a r enkelte V idnes
b y rd . P aa B ran d fo rsik rin g en s G eneralforsam ling i 1778 behand ledes
en Ansøgning om U nde rstø ttelse fra den tidligere D irek tø r og Boghol
d e r K øbm and H an s H en rik Bech 1). H an beg rundede den i første Række
m ed en H env isn ing til sin Fattigdom og Nød, som skyldtes, at h a n nu
p a a fem tend e A ar h av d e væ ret plaget med en Søns »U=rolighed«, m en
frem hæ v ed e sam tid ig sin Andel i Selskabets Oprettelse. »Det er tor-
h a a b en tlig e n d n u endeel i E rin d rin g , at jeg tilliigemed sal. Hans H ans
sen Berg, fo rrige V iin h an d le r h e r i S taden ko rt Tiid efter den stoere
ulykkelige Ild e b ra n d in Octobr. 1728 . . . vare de 2cle tørste, som giorde
F o rslag til d en n e S tads B rand -A ssu rence Casses Stiftelse, der vel tørst
fand t nogen M odstand , m en dog siden ved nø jere Overlæg blev be
fund e t at væ re ny ttig . . .« Dette Udsagn stadfæstes af danske K an
cellis S up p lik p ro to k o l fo r 1736, der ud trykkelig betegner H ans H an
sen Berg som »første B egyndere til den oprettede B rand Fo rsik rings
C a ssa«2).
D e refte r sky ldes Oprettelsen af K jøbenhavns B rand fo rsik ring i første
Ræ kke K ø bm an d
Hans H en rik Bech
og V inhand ler
Hans Hansen Berg
,
to Mænd, som ogsaa paa and en Maade h a r vist sig som et P a r ene r
giske P e rso n lig h ed e r og L ede re inden to r det k jøbenhavn ske Borger