416 / 709
HHANDFORSIKRINGEN 1885—1911
blev E k sp lo sio n sp ræm ien n u a n c e re t efter R isikoen . Ifølge T ariffen fra
1886 u d g jo rd e den 2 5% a f d en alm indelige P ræ m ie fo r B ygn inger og
faste G enstande. F ra 1892 tages d e rim o d H en syn til de fo rskellige Slags
K edler, h v o rfra E k sp lo sio n sfa re n s tam m e r, fra 1903 tillige til d eres Alder*).
Alle disse F o ra n d r in g e r v a r ledsaget a f T illæg til In s tru k s e n fo r
V u rd e rin g sm e stren e . 1896 fik d isse d e su d en et n y t R egu lativ og T abel
til V ejledn ing ved A nsæ ttelsen a f B ygn ingernes A ssu ran cevæ rd i. D er v a r
da fo rløb e t 100 A a r, siden det h id til b eny tted e v a r b lev en u d a rb e jd e t.
R egu lativet fik i 1900 fo r frem tid ige V u rd e rin g e r et T illæg af 15% , m e
den s de æ ld re fo rhø jed es m ed 1 0 % , m en b lev i 1907 og d e rnæ s t i 1911
afløst a f et n y t, a f hv ilke det sidste frem k om efter O v e ren skom st m ed
a n d re B ygn ingsfo rsik ringer. Om tren t sam tid ig enedes m a n m ed disse om
fælles R eg ler v e d rø re n d e A fg rænsn ingen a f »faste G enstande«.
Gennem de næ vn te B estemm elser e r R eg lerne fo r B ra n d fo rs ik rin
gens F o n d og F o rsik rin g sa fg ifte r b lev en sam a rb e jd e t til et Hele. U dvik
lingen a f B ran d fo rsik rin g en s ø k o n om isk e F o rh o ld v iser, at O rd n in g en h a r
væ ret heldig.
Ved
Udgangen
af Aaret
udgjorde
Policernes
Antal
Stig
nin
gen
Dertil sva
rede en sam
let Risiko
eller
pr.
Police
Stigning-
pr. Police
Formuen ud
gjorde
Kr.
Kr.
Kr.
°/o
Kr.
0
.
°/o
1869/70
3450
—
173 703 400 50 348
— —
2 872 861 16 1,7
1874/75
3522
72 194 759 500 55 298 4 950 9,8 3 447 570 39 1,8
1879/80
3579
57 217 527 700 60 779 5 481 9,A 4 148 928 92 1,9
1884/85
3631
52 234 777 400 63 833 3 054
5,0
4 917 679 44
2p
1889/90
3603
-i- 28 242 966 100 67 434 3 601 5,« 5 656 623 11
2,3
1894/95
3610
7
263 602 300 73 020 5 586 8,3 6 445 089 19
2,4
1899/1900
3583
-r- 27 293 176 500 81 830 8 810 12,i 6 821 485 69
2,3
1904/05
3599
16 351 533 900 97 675 15 845 19,4 8 123 858 14
2,3
1910/11
3512
-r- 87 388 042 950 110 491 12 816 13,i 9 317167 37
2,4
Af T ab e llen ses det, at F o rsik rin g stv a n g en s Ophævelse ikke m ed fø rte
nogen T ilbagegang for B ran d fo rsik rin g en . N a a r P o lic e an ta lle t tiere Gange
efter 1884/85 g a a r lid t tilb ag e, skyldes det de sidste A a rtie rs Om bygn in
ger, d e r h a r afløst m ange m in d re E je n d om m e m ed fæ rre, m en stø rre .
E n S amm en stilling m ellem R isiko og F o lk e ta l b liv er im id le rtid fo r d en n e
P e riod e s V ed k omm en d e m isv isende, dels p aa G ru n d a f den sto re Om
d ann e lse a f B eboelseslejligheder til F o rre tn in g s lo k a le r, d e r h a r funde t
*) Da Hof- og Stadsretsdom af 30. August 1880 og Højesteretsdom af 28. Maj 1884
havde statueret, at det var Domstolene og ikke Brandforsikringens Direktion,
der var kompetent til at afgøre Spørgsmaal om, hvor vidt en Husejer var plig
tig til at betale Tillægspræmie, blev Vedtægten formet saaledes, at Afgørelsen
blev lagt hos Direktionen med Rekurs til det faste Udvalg.