436 / 709
428
NOTER OG HENVISNINGER. S. 199—218
teresse. Derimod findes selvfølgelig enkelte Optysninger i Breve og Memoirer etc. fra
den Tid.
Hovedkilden til Oplysning om Branden er dog ikke de trykte Skrifter, men
derimod en Samling Aktstykker, der findes i Rigsarkivet som Indlæg til Sjæll. Mis
sive 10/t 1795, Nr. 574. D. 18. Juni 1795 indgav Byens Brandmajor Joh. Boye Junge
en Ansøgning til Kongen. Han erklærede deri, at lian i de
8
Aar, han havde be
klædt Embedet som Brandmajor stedse havde opfyldt sine Pligter og høstet »en
smigrende Bedømmelse« for sin Optræden ved de mange betydelige Ildebrande, ved
hvilke han i den Tid havde assisteret. »Men efter den ulykkelige Ildebrand, som be
gyndte den 5. hujus, maa jeg med Bekymring erfare, at der udspredes falske Beskyld
ninger imod mig, og at mit Forhold bedømmes, som om jeg ikke havde iagttaget mine
Pligter og ikke giort alt, hvad der efter Omstændighederne var mueligt.« Han bad
derfor Kongen om at nedsætte en Kommission af kyndige og Brandvæsenet uvedkom
mende Mænd, der kunde undersøge hans hele Forhold under Branden og bedømme,
hvor vidt han havde gjort sin Pligt eller ikke. Paa Kancelliets Forestilling 3A1795 ned
satte Kongen samme Dag den ønskede Kommission, bestaaende af Generalmajor Pey-
mann, Justitsraad Falbe og Justitsraad, Professor Bugge. Befalingen til dem udstedtes
d. 10/v 1795. Kommissionen afgav sin Betænkning d.
3%2
1797 og sammenfattede sin Me
ning i den Dom, at Boye Junge »icke havde ladet mangle i sine Pligters Opfyldelse,
men at han har iagttaget alt, hvad der efter Omstændighederne af ham kunde
fordres«.
Samtidig oversendte Kommissionen sine Aktstykker, der nu er den væsentligste
Kilde til Brandens Historie. De bestaar i en Forhandlingsprotokol
(88
Foliosider)
over 30 Møder og 79 dertil hørende Bilag: Beretninger fra Holmens Chef, Boye Junge
samtlige Brandofficerer og Sprøjtemestre etc. Disse Aktstykker er tidligere benyttet
af Carl Bruun til hans Skildring af Branden i Kjøbenhavn. III Bd., S. 696 ff. Han
synes dog ikke at have gennemarbejdet hele Samlingen, hvorfor han er gaaet Glip
af adskillige Oplysninger, og har overhovedet mere haft sin Opmærksomhed hen
vendt paa kuriøse Enkeltheder end paa de Forhold, der forklarer Ildens rivende Vækst
og Udbredelse. En ny Skildring af Branden synes derfor ikke overflødig. Derimod
er der saa godt som intet a t(tilføje til Bruuns Skildring af Forholdsreglerne efter
Branden — Brandforsikringens Anliggender selvfølgelig undtaget. Da disse Forhold
jo heller ikke i samme Grad som selve Ildebranden vedrører Interessentskabet, er de
næsten fuldstændig forbigaaet. — 2) Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem
omkring Aar 1800. I Bd., 1902, S. 213. — 3) Fra Hoffet og Byen, S. 25. Jvnf. Mary
Wollstonecrafts Breve om hendes Ophold i Kjøbenhavn i 1795, ved Dr. Villads Chri
stensen. Hist. Medd. om København. I Bd., S. 393. — 4) Forhørene afholdtes i Følge
Ordre fra Admiralitets og Commissariats Collegiet 8/e 1795. Admiralitets og Commis-
sariatets Collegii Copie Bog for Aaret 1795. S. 551.
S. 200. x) Optegnelser af K. H. Seidelin.
Kgl. Bibi. Ny kgl.Saml.
8
°.180 b.
S. 202. x) Carl Bruun: Anf. Arb. III Bd.,
S. 696.
S. 206. x)Optegnelser af K. H. Seidelin.
Se ovenfor.
S. 208. x) Se bl. a. Brev fra Charlotte Schimmelmanntil Louise Stolberg.
6/e
1795.
Bobé: Papirer fra den Reventlowske Familiekreds. IV Bd., S. 162 f.
S. 210. x) Optegnelser. Ny kgl. Samling. Fol. Nr. 372 f.
S. 214. x) Brev fra Charlotte Schimmelmann til Hertugen af Augustenborg. Bobé:
Anf. Arb. VIII Bd., S. 186 ff. — 2) Rahbek: Erindringer. IV Bd., S. 360.
S. 215. x) Bobé: Anf. Arb. VIII Bd., S. 186 ff. — 2) Brev fra Charlotte Schimmel
mann til Louise Stolberg. Bobé: Anf. Arb. IV Bd., S. 163.
S. 218. x) Rawert: Anf. Arb. S. 7 f. og 11. —2) Se Designation over Brandskaderne i
Rigsark. Pk.: Finanskommissionens Protokol og Sager vedk. det kgl. Reskript 16. Juni