526 / 709
518
BIOGRAFIER
svære sig over den Skade, der voldtes han s Lavsbrødre af Fabrikan terne,
der selv solgte i Alenvis, af Jøder og fremmede Domestikker og ved Smug
handel, indtil han traadte tilbage som Oldermand d. 3. J un i 17728). Sam
tidigt var han Medlem af Politi- og Kommercekollegiet 1764—656). D. 20.
Marts 1772 fik h an og hans Hustru Anna Lorentzen Bevilling til at sidde
i uskiftet Bo med fælles umyndige Børn og omsider at skifte med Sam-
frænder, siden deres myndige Børn var dermed tilfredse9). D. 4. Ju n i 1779
blev der udstedt Begravelsesbrev for afgangne Klædekræmmer Lorentz Lo
ren tz en10). Han døde d. 18. Maj s. A., 81 Aar gammel, og begravedes paa
Høyers Kirkegaard fra Købmågergade11).
x) Kbhs. Borgerskabsprot. 2) Kbhs. Huse og Indv. efter Branden 1728, S. 74 og 129.
s) K opskatsm andtal 1743. 4) E k strask attem an dtal 1762. 5) O. Nielsens Optegn, om de 32 Mænd.
0) Delib. Prot. C, S. 222. 7) Anf. St., S. 390. 8) Medd. om Silke-, Ulden- og Læ rredskræmm er-
lauget, Kbh. 1887, S. 135—144. 9) Sæll. Reg. Nr. 129. 10) Anf. St., Nr. 378 og 379. “ ) Lig
protokol for Nikolaj Kirke.
28.
PETER BOERTMANN, født i Kjøbenhavn d. 8. April 17021), var
Søn af Tømmerhand ler Didrik Boertmann og Mette Jensdatter Riiber, en
Søsterdatter af Legatstifteren, Købmand i Kjøbenhavn, Jens Nielsen Hald
(død 1693). Han vandt d. 5. Jun i 1741, ni Aar efter Faderens Død, Borger
skab som Tømm e rh a nd le r2). D. 17. Oktober 1748 blev h a n Direktør i
Brandforsikringen i Jacob Klogs S ted3), og d. 29. Oktober 1751 afløstes
h an af Fr. Barfred4). I 1749 blev h a n optaget i de 32 Mænds Forsamling
og samme Aar Kommitteret ved Konventhuset5). D. 1. Juli 1757 blev han
udnævnt til Kommerceraad6) og samme Aar valgt til Direktør i Søassu-
rancekompagn ie t7). D. 17. April 1767 blev han virkelig J u s tits ra ad 8).
Boertmann var to Gange gift. I Anledning af det første Bryllup blev
af en »H. B.« udgivet en'Bryllupssang med Titelen: »En poetisk Cavalcade,
kortelig fremstillet, da Brudgommen, Seigneur Peter Boertman, Negotiant
og Directeur ved Søe-Assurance-Comptoiret, og Bruden, ædle og dydziirede
Madame Anna Sophia Kobcke (født Halkiær), i høy-fornemme Venners
Nærværelse celebrerede deres Bryllups-Høytid her i Kiøbenhavn d. 23. Nov.
Ao. 1746«. Ret ubehjælpsomt bruger Digteren ikke mindre end 9 Vers for
at undskylde sin Pegasus’es Ustyrlighed, saaledes lyder andet Vers:
»Hoha min Hest: Ney nu troer jeg Kamelen raser;
Han stiger, sætter, slaaer og strækker sine Haser,
Som Hund paa Hare-Jagt. Hold, Hold! nu er det best,
At springe næsegruus fra denne galne Hest,«
medens han kun h a r fire Vers tilovers til i fattige Ord at bringe sine bedste
Ønsker for Brudeparret, om hvem intet karakteristisk udsiges. Visen pry
des i øvrigt med morsomme Initialer og som Slutningsvignet er anbragt to
brændende Hjerter med en Krone over9). Hustruen døde d. 2. Marts 1749
og begravedes fra Helligaands Kirke, 26 Aar gammel, i Henh. til kgl. Be
villing af 7. s. M.9). D. 5. November s. A. ægtede han Anne Marie Mohr,
født 1726, en Datter af Urtekræmmer i Kjøbenhavn Johan Mohr og første