DIREKTØRER
525
paa Hjørnet af Raadhusstræde og Brolæggerstræde (Snarens Kv. dav. Nr.
35). D. 29. J u n i 1741 ægtede h a n 4) Christiane Rasmussen, født d. 4. Jun i
1725, en Datter af Brandforsikringens første Direktør og Præses, Kommerce-
Assessor og Brygger Lauritz Rasmussen. Hun bragte ham 12 000 Rd. i Med
gift, og med hende havde han mindst
8
Børn, hvoraf fem i 1762 nævnes
boende hjemme i Gaarden i Brolæggerstræde5) (da Snarens Kv. Nr. 108).
Fr. Barfred var Revisor i Kjøbenhavns Brandforsikring fra d. 14. Oktober 1749
i
2
V
2
Aar og blev derefter d. 29. Oktober 1751 Direktør i Brandforsikringen i
Bortmanns Sted og i 1752 Medlem af de 32 Mænds Forsamling. Begge Steder
kom han til at spille en fremtrædende Rolle. F ra d. 1. J a n u a r 1744 havde han
af Magistraten lejet Stadskælderen i Raadhuset imellem Ny- og Gammeltorv,
og h an skabte for denne hensygnende Forretning, som han beholdt i halv
hund rede Aar, e.i længe ukendt Blomstringstid. Hans forøgede Velstand
satte ham istand til i 1757 at købe Hovedgaarden Benzonsdal med et Til
liggende af
668
Tdr. Hartkorn, hvo raf han i 1765 oprettede et Stamhus,
som han dog atter nedlagde i 1784 for i 1786 at overlade Sønnen, Jens
Lauritzen Barfred7), en Parcelgaard herfra, kaldet Barfredshøj, der endnu
bærer delte Navn. Stadskælderen beholdt han dog ikke uanfægtet; i 1761
var de 32 Mænd tilbøjelige til at afskaffe Vinkælderen, men Barfred fik
Magistraten paa sin Side og vakte derved en saadan Forargelse hos hin
Forsamling, at de endog udelukkede h am ; han satte imidlertid haardt mod
haard t, indtil de atter maatte optage ham. Efter fornyede Kontroverser8)
udtraadte han i 1766 af Forsamlingen. I Brandforsikringens egen Historie
ovenfor S. 81—83,
88
ff. omhandles nærmere den energiske Mands udhol
dende Kampe for sine to Yndlingsideer: at Direktørerne skulde have en fast
aarlig Løn og Selskabet betale Interessenterne Bonus, ligesom hans virkelig
tapre Modstand imod Regeringens vilkaarlige Fordring om, at Brandkassen
skulde betale denne 100 000 Rd. til at bygge ny Krudttaarne for. En trykt
Piece, hvori han fremsatte sine Tanke r og Forslag til Selskabets Vel, blev
forbudt af Magistraten. Han havde en i hine Tider sjælden Lyst og Dristighed
til at sige sine afvigende Meninger lige i Øjnene paa selv talrige og stærke
Modstandere, hvilket maa vække Respekt for hans Energi, og som staar i
en pudsig Modsætning til hans Navn. Han døde d. 12. J a n u a r 1796 og hans
før nævnte Hustru d. 28. Juli s. A.9). De blev begravede i Helliggeistes
Kirke. Barfreds Vinforretning var meget besøgt og vel anset, og er besun
get bl. a. i en Drikkevise af P. A. Heiberg10).
9 Kalundborg Skiftebog 1781—54, Fol. 114. 2) Lengnick: Stamt. ov. Fr. Barfreds Efter
kommere. 3) Kbh. Borgersk. Pot. 1724—49. 4) Frue K. Vielse 1722—74. 5) Formueskatte-
mdt. 1743, Ekstraskattemdt. 1762, Folketællingslister 1787. °) Delib. Prot. C, S, 390. ') Trap:
Danmark. 3. Udg., II. Bd., S. 292. 8) »Fra Arkiv og Museum«, I. Bd., S. 533—64 og Leng
nick: Stamt. ov. Fr. Barfreds Efterkommere. 9) Adr. Cont. Eft. 1796, Nr. 194, 29. Juli.
10) P. A. Heibergs Viser og Vers 1884, S. 24.
36.
OLUF MANDIX, der var en Søn af Jørgen Mandix, Købmand
paa Søndergade i Horsens, og Hustru Edel Høyer, blev født d. 16. Decem




