563 / 709
DIREKTØRER
555
merlavet, holdt saaledes i Efteraaret 1782 193 Svende og var Lavets Older
mand 1767—1771
Han ledede store Byggeforetagender i Kjøbenhavn,
saaledes købte han i 1783 det grevelig Reventlowske Hotel i Købmager
Kvarter (Matr. Nr.
1 1
) for 24 000 Rd., hvor han opbyggede en hel ny Gade,
der gik fra Købmagergade til Pilestræde lige for Sværtegade, nu Kronprin
sensgade, med Boliger til 100 å 120 Familier, for hvilke Huse han d. 5. Au
gust 1789 ved kgl. Bevilling fik Indkvarteringsfrihed i 30 Aar. Boye Junge
blev siden baade Hof-Tømmerhandler og Brandmajor. Medens han var
Brandmajor oplevede han den foran nærmere beskrevne sørgelige Brand, der
begyndte d. 5. Jun i 1795, hvorved i to Døgn og tre Timer 55 Gader brændte
med 983 Huse og Gaarde. Boye Junge havde dengang Orlov og laa paa
Landet paa Gamle Kongevej, men ilede straks til og traf mange forstandige
Forholdsregler til at begrænse Ilden paa Holmen, men mødte her en skæbne
svanger Modstand hos Officerer og Matroser4). F ra Holmen hentedes han
ved Befaling fra Kronprinsen til at møde ved Nikolaj Kirke, der dog ikke
længer stod til at redde. Om Aftenen sammenkaldte Junge Brand- og Vand
kommissionen, men Ilden bredte sig videre i Nattens Løb. Lørdag Fo r
middag var Ilden naaet henimod F rue Kirke, som dog blev reddet. Da Raad-
huset derefter kom i Brand, kunde han ikke mere opdrive en brugelig
Sprøjte. Lørdag Aften maatte han af Træthed gaa hjem efter at have væ
ret 27 Timer i Ilden. Næste Morgen vendte han tilbage og blev, indtil
Ilden var slukket. De gode Foranstaltninger, han tog, tyder ikke paa, at
det ondsindede Rygte, som Pram omtaler i et Brev af 10. Juli 1795, har
Ret i, at h an ved denne Lejlighed var beruset4). Paa et andet Omraade ud
foldede han en Energi, som blev mere paaskønnet. Det borgerlige Artilleri
i Kjøbenhavn oprettedes i 1789 efter hans Plan og under ham som Chef5);
d. 22. November 1803 fik han af Kongen Ordre til tillige at overtage Kom
mandoen over Helsingørs borgerlige Artilleri »indtil samme er bragt i Or
den«6). Til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Ar
tillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som og for hans udviste
Iver og Nidkærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning
til et Artillerikorps, skrev Kronprins Frederik d. 27. Feb rua r 1804 til Gene-
ralitetet, at han skulde udnævnes til Oberst af Infanteriet7). Kronprinsen
glemte dog ikke i Brevet at tilføje, at det forstod sig af sig selv, at Boye
Junge skulde bære borgerlige Epauletter som Stadshauptmanden i Kjøben
havn. Boye Junge blev d. 3. Maj 1805 udnævnt til kgl. Direktør ved Kjø
benhavns Brandforsikring og fungerede her til sin Død. Han var Medlem
af det kgl. Skydeselskab fra 1783, hvor han først blev Inspektør 1786—96
og siden Dommer 1798—18038). Boye Junge døde d. 22. Feb rua r 18079);
hans Lig blev nedsat i Petri Kirkes Gravkælder10). Hans Hustru Birgitte,
født Magius, døde d. 18. J a n u a r 1815, 71 Aar gammel11).
9 Bobé: Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 4. Bd., S. 304. 2) Kbhs. Borger-
skabsprot. s) C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav, S. 115, 118 m. fl. St. 4) C. Bruun: Kjøben
havn, 3. Bd., S. 697 ff. 5) Anf. St. S. 899. 8) Sæll. Reg. Nr. 441. 7) Meddelelser fra Krigs
arkiverne 2. Bd., S. 65. 8) N. P. Jensens Medlemsfortegn., Kbh. 1904, S. 102. 9) Dagen 1807
Nr. 31 og 36. 10) Fra Arkiv og Musæum, 2. Bd., S. 214. u ) Richter: 100 Aars Dødsfald.