577 / 709
DIREKTØRER
569
i Aarene efter Kong Frederik VI’s Død en af Liberalismens Førere. Del faldt
derfor naturligt, at han i 1840 efter den nye Kommunallov for Kjøben-
havn blev Borgerrepræsentant og en af Hovedstadens Stænderdepulerede1).
Samme Aar valgtes h a n paa Generalforsamlingen d. 9. December til Direktør
i Brandforsikringen i Grosserer J. Bechs S ted2). Aaret efter blev han Raad-
mand i Kjøbenhavn, og d. 22. November 1843 afgik han efter Tu r som
Direktør i Brandforsikringen, og i hans Sted blev valgt Raadmand H. P. Han
s e n 3). D. 28. Jun i 1845 blev h an Ridder af Danebroge. I politisk Henseende
stillede han Mg i tiere Spørgsmaal i Modsætning til sine tidligere Menings
fæller, medens han i Lavskommitteen i J a n u a r 1844 selv havde foreslaaet
Handelslavene afskaffede, var han imod Haandværkslavenes Ophævelse,
han blev derfor vraget i 1846 som Stænderdeputeret og i 1848 ved Valget
til den grundlovgivende Rigsforsamling, hvori han dog straks efter blev op
taget som kongevalgt Medlem. Her var han imod Grundlovsforslaget og
kæmpede for Helstatspolitiken. Ved denne Tid var David atter traadt i
Statens Tjeneste, først som Medlem af en Kommission til Undersøgelse af
Fængselsvæsenet, derefter i 1845 som Medlem af Direktionen for Tugt-,
Rasp- og Forbedringshuset og i 1848 som Overinspektør for Fængselsvæse
net. Under hans tiaarige Ledelse gennemførtes Cellesystemet og byggedes
de store Fængsler i Horsens og Vridsløselille. F ra 1848 holdt han atter
Forelæsninger ved Universitetet og fra 1854 til 1873 var han Chef for det
statistiske Bureau. I December 1858 valgtes han til en af Nationalbankens
Direktører.
D. 4. December 1849 blev David valgt til Folketingsmand for Køben
havn og mødte paa de tre første Rigsdage. Efter 1854 tog David atter virk
som Del i det politiske Liv, først som Medlem af Rigsraadet, siden — efter
Krigen 1864 — som F inansm in ister i Bluhmes Ministerium, i hvis sørge
lige Lod det faldt at slutte Freden med de tvende tyske Stormagter. Om
hans betydelige Virksomhed som Politiker og som økonomisk Forfatter
henvises til Billes og Westergaards Meddelelser i Dansk biografisk Lex ikon1).
F ra 1866 til 1870 var David Medlem af Landstinget, i 1850 blev han
Etatsraad, 1858 Konferensraad, og 1865 ved sin Afgang som Minister fik
han Storkorset. Han døde d. 18. Jun i 1874. Hans Hustru, Georgine Ni
coline Bramsen, hvem han ægtede d. 5. November 1831, var en Datter af
Justitsraad, Revisor Ludvig Ernst Bramsen; hun overlevede ham og døde
d. 6. April 1890, 79 Aar gammel.
!) C. St. A. Billes Biografi, Dansk biogr. Lexikon 4. Bind, S. 213—19. Erslev: Alm.
Forf. Lex. 1. Bd., S. 328 og Tillæg 1. Bd., S. 357. Barfod: Dansk Rigsdagskalender. C. St.
A. Bille: Tyve Aars Journalistik III Bd., S. 124. Rubin: Frederik Vis Tid, S. 302. Dr. Vil
lads Christensen: København 1840—57. 2) Gen. Fors. Prot. 1833—68, S. 121, jvfr. 128. 8) Anf.
St., S. 169, jvfr. 172.
94.
TAGE ALGREEN-USSING var Professor ved Universitetet, Bor
gerrepræsentant i Kjøbenhavn og en bekendt Politiker og Jurist, da han
d. 10. November 1841 blev Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring i da
afdøde P roku ra to r P. E. Beyers Sled. Han blev født d. 11. Oktober 1797
72