61 / 709
DE FØRSTE AAR. 6
te
og 10™ PENGE
53
se rn e d. 15. S ep tem ber 1732 og d. 9. F e b ru a r 17331) sam t d. 30. Marts
1733 i Ansøgningen om F o ra n d rin g e r i F u n d a tsen . Stadig kom intet Svar,
hv o rfo r D irek tion en om sider tab te T aa lm od igh ed en og beny ttede Lejlig
heden i 1733, da Kongen og D ronn ing en v a r vend t tilbage fra deres
Rejse i »Tvilling Riiget« Norge, til at oversende en ydmyg L ykøn sk
n ing og d eri e rin d re om det stadig uopfyldte L ø fte2).
Da det um id d e lb a rt efter viste sig, at R rand fo rsik ringen , hvis den
k u n d e gennem fø re sine K rav, havde Udsigt til i R eg im en tskvarterm e ster
F u n c is Dødsbo at faa en Ind tæ g t p aa ca. 2000 R d .3), v a r det selvfølgelig
en yderlige re Opfo rd ring til at op træ de m ed Kraft. D enne Gang gik m an
ikke til R en tek amm e re t, m en h env end te sig d irek te til M agistraten, som
p a a G ru n d a f dens næ re F o rb in d e lse m ed B rand fo rsik ring en m aalte a n
tages i sæ rlig G rad at væ re den gunstig. Det m od satte viste sig im id
lertid at væ re Tilfæ ldet. P aa et Møde m ellem D irek tø re rn e og Magistra
tens M ed lemm er blev det fra tiere af disses Side g jo rt gæ ldende, at Ud
b y ttet a f 6te og 10de Penge i K jøbenhavn slet ikke vedkom B ran d fo r
s ik rin g e n 4). Selvfølgelig m aa tte D irek tionen have en au ten tisk Afgørelse
a f dette Spø rgsm aal og indgav d erfo r Dagen efter Mødet, d. 3. D ecem ber
1733, en »allerund erd an ig st Bøn og Begiæring, at Deris kongel. Maytt.
a lle rn aad ig st vil væ re d enn e Casses sto re P rotector« og sørge for, at Løf
tet om de tilstaaede In d tæ g te r b liver o p fy ld t5). Sam tidig søgte m an at
skaffe mægtige F o rta le re og anm od ed e G ehejm e raad og Overjægerm ester
F r. von G ram , d e r v a r en a f de største In teressen ter, om at væ re Kassens
»H øy fo rm aaende P atron« og forelægge og anbefale Ansøgningen for Kon
g e n 6). In te t h jalp . Uagtet D irek tionen k u n d e henv ise til, at d enn e Op
fattelse ald rig tidligere v a r bleven g jo rt gæ ldende af M agistraten, fulgte
Kongen dog den k jøb en h av n sk e Byfoged K ancelliraad Ive r Jen to ft og
M agistraten, som paaviste, at de næ vn te Ind tæ g ter efter Kongens egen
B estemm else beny ttedes til Byens Fæng selsvæ sen7). I G ehejm ekonseillet
d. 30. D ecem ber 1733 reso lveredes derfo r, at det »forstod sig a f sig selv«,
at B ran d fo rsik rin g en alene h avde faaet Løfte om den Del af de paagæ l
d end e Ind tæ g ter, som ikke v a r re serv eret til an d re F o rm a a l8).
Selv om denn e Afgørelse v a r et betydeligt N ederlag fo r B rand fo r
sik ringen , opvejedes det ved den Om stændighed, at Spø rgsm aalet nu var
fø rt frem til en Afgørelse. I h v e rt F a ld begyndte L andets forskellige
J u risd ik tio n e r om tre n t sam tidigt at ind send e 6te og 10de Penge. Da
de sidste i 1745 v a r in d k om m e t, h avde B rand fo rsik rin g en ad denn e Vej
o p p e b a a re t:
1734/35 .................... 900 Rd. 72
p
1735/36
111 — 66
-
1736/37 .................... 124 — 29
-
1737/38.................... 2032 — 6 7 7 a -
1738 3 9
1061 — 51
-