624 / 709
616
BIOGRAFIER
Bud, Jørgen Christensen, livem Magistraten maaske gerne vilde have a n
bragt i denne P o s t4). D. 6. Feb rua r 1736 oprettede Oluf eller Ole Nielsen
Wiwill og Hustru Catharina Hedevig Meyer et Testamente, konfirmeret
d. 24. s. M., hvorefter den længst levende af dem fik Ret til at hensidde i
uskiftet Bo.
I den for Ole Wiwill udarbejdede Instruktion af 15. September 17325)
forlanges, at han skal have »en tavs Mund og sendrægtige Øjne«, hvilket
nærmere forklares derhen , at han ikke maatte udtale eller aabenbare for
andre, hvad der blev forrettet og forhandlet paa Kontoret, og at h a n skulde
have sine Øjne fra Protokoller, Breve og Dokumenter, som henlaa i Kon
torets Lokaler. Fo r Resten skulde han alle Søgnedage indfinde sig paa
Kontoret i Stadens Raadhus, om Sommeren fra Kl. 7 om Morgenen til Mid
dag, og igen om Eftermiddagen fra Kl. 2 til 7, om Vinteren derimod fra 7L/2
til Middag og om Eftermiddagen fra 2 til 6.
Direktionen havde søgt at skaffe ham en Biindtægt ved at anbefale ham
paa det bedste til en lille Bestilling som Fy rbøder ved Skifteretten og Raad-
stueskriverstuen, naar Brandforsikringens Kontor blev flyttet til Raadhuse t6).
Tilsigelser, Indkaldelser og Paamindelser til Interessenter synes at have væ
ret den besværligste Pligt for Budet.
Da ved hver Præmiebetalingstid sædvanlig 400—500 Interessenter var
i Restance med Betalingen, saa at Budet een eller to Gange maatte tilsige
og paaminde dem, inden de kom med Pengene, og da Interessenternes Tal
voksede, hvorved der var al Udsigt til, at der blev endnu flere at kræve,
ansøgte Budet om et Løntillæg, hvilket Direktionen fandt rimeligt, og d.
12. Marts 1736 bevilgede den ham et Tillæg paa 50 Rd. aarligt7).
Nogle Aar senere i 1742 beklagede Ole Wiwill sig over, at de to fore-
gaaende Aar havde været besværlige for ham og hans Familie og tillige kost
bare — formodentlig h a r Sygdom hjemsøgt hans Familie — , samtidig var
Interessenternes Antal tiltaget, hvilket gav ham forøget Arbejde, han bad
derfor om et aarligt Tillæg paa 50 R d .8). Ved mundtlig Resolution af 21. Fe
b rua r 1743 bevilgede Direktionen ham det ansøgte9).
Ole Wiwill døde d. 15. Feb rua r 175110) og efterlod sig ingen Børn. Hans
Hustru synes ogsaa at være død før h am , da hu n d. 27. April s. A. paa
Skiftet efter ham angives som »ligeledes afdød«11).
0 Kbh. Skiftekom. Skiftebreve 1751 Nr. 16, jvfr. Anders Pedersen: Sjællands Stifts Degne-
historie, S. 118 f. Selv staver han sit Navn: Wiwill. 2) Delib. Prot. A, S. 71. 3) Anf. St. A,
S.
6
. 4) Anf. St. A, S.
88
, jvfr. Kopibog A, Fol. 70. G) Kopibog A, Fol.
68
. °) Anf. St. A, Fol.
58. Delib. Prot. A, S. 82. 7) Kopibog A, Fol. 206 f. 8) Forest. og Resol. Prot., S. 267. e) Forest.
og Resol. Prot., S. 294. 10) Kbh. Skiftekom. Forsegl. Prot. 1748—52, S. 459. n) Kbh. Skifte
kom. Behandl. Prot. 17.
HERMANN FØGE , Fyrbøder og Bud 1751—52, var født i 1699. Han
nedsatte sig som Urtekræmmer i Kjøbenhavn og blév d. 26. November 1732
i Skt. Petri Kirke viet til Catharine Marie Gantzel, født i 1706 og død i 1758.
Hun var en Datter af Magister Jørgen Gantzel, Sognepræst i Glostrup, og
Hustru Magdalene, født L indemann ; gennem Moderen tilhørte hu n Kloster-