334 / 640
3 1 8
Niels Gårtig
Naar de af Vand og Brand ødelagte Sager havnede
paa Værkstedet, blev Arkivalierne først skilt ad Blad for
Blad, et Arbejde af overordentlig stor Vanskelighed, idet
det hele var saa fast sammenbrændt, at det kun kunde
gøres med største Forsigtighed. Man rensede saa hvert
Blad saa lempeligt som muligt; selve Lapningen foregik
paa en anden Maade, end man alm indeligvis anvender,
man brugte her Pergamynpapir, som købtes i Speier.
Statsarkivet i Speier har 25 Aars Erfaring, hvad Bru
gen af Pergamynpapir angaar, og paastaar, at Sager be
handlede for 25 Aar tilbage med Pergamynpapir er ab
solut tilfredsstillende af Udseende.
Papiret er meget gennemsigtigt; dog vil jeg ikke anse
det for at være særlig stærkt, men da det altid opklæbes
paa begge Sider af det ødelagte Blad, bliver det ikke rin
gere end Lapning med Japan-Papir. Silketyl anvendes
ikke til dette Arbejde, det vilde blive for dyrt til de
Mængder, det her drejer sig om, og er heller ikke prak
tisk i Brugen; man skal helst til disse Arbejder kunne
smøre det Materiale an4) med Klister, som det forbrænd
te skal overklæbes med.
Selve Opklæbningen foregaar paa følgende Maade:
Man skærer Pergamynpapiret til lidt større end det øde
lagte Ark, saaledes at der senere kan skæres ren Kant
paa det, overpensler det med tynd Klister tilsat konser
verende Midler. Det ansmurte lægges paa en Gummipla
de; det ødelagte Ark lægges nu forsigtig ned paa Perga
mynpapiret, dog lader man en bred Kant staa som Mar
gin hele Vejen rundt. Da Bladet som Regel er gaaet itu
i Ryggen, klæbes det, saaledes at der ogsaa i Arkets Mid
te staar en bred Kant, en meget fornuftig Foranstalt
ning, naar man senere skal false Arket sammen, man
4)
Det fra Tysk overtagne Ord »ansmøre« er det tekniske Udtryk
for denne Proces.