338 / 640
3 2 2
Niels Gärtig
Restaurator, det kræver ogsaa Forstaaelse af Stil og
Kendskab til Bogbindets Historie gennem Tiderne.
En ukyndig kan paa dette Omraade volde stor Skade.
Man skal efter min Mening aldrig være for ivrig i Re
staureringen, hvor det gælder kostbare Inkunabler og
Museumsbind. Helst skal man undgaa en fuldstændig
Ombinding, hvis det da er muligt, og kan man ikke und
gaa dette, bør man være meget varsom med ikke at ud
slette noget af det oprindelige ved Bindet. Alt det gamle
maa bevares, Heftningen maa foretages paa gammeldags
Maade med ægte, ophøjede Bind, og de gam le Kapitel-
baand maa atter sys paa. De gamle Bindsider og Ryg
gen udbedres forsigtigt med Skind af samme Farve. Det
er vigtigt, at de gamle Beslag og Spænder kommer paa
igen, idet de kan fortælle en hel Del om Bindets Her
komst. Der maa ikke anvendes Pudsecreme til Rensning
af gamle Spænder og Beslag, kun Snavs og Støv skal
fjernes.
Dog vil jeg bemærke, at man ikke kan behandle alle
gamle Arkivalier og Bøger som Museumsbind, idet der
nødvendigvis maa tages Hensyn baade til de Pengem id
ler og den Tid, der er til Raadighed. L igeledes er der
stor Forskel paa, om en Bog blot skal lægges i en Mon
tre eller virkelig bruges. Arkivalier og Bogbind, som
daglig skal bruges af Publikum eller af Adm inistratio
nen, kræver en langt stærkere Indbinding og Restaure
ring end det Bind, som blot kan lægges i en Museums
montre.
At disse Brugsbind derved kan m iste noget af Patina
en, er der desværre intet at gøre ved. Man er inden for
Arkiver og Biblioteker nødsaget til at foretage et Skøn
her. Særligt værdifulde Bind bliver selvfølgelig restau
reret meget omhyggeligt og ombundet i den samme Stil
og Karakter, som Bindet fandtes i før Udbedringen.
Rigsarkivet og Landsarkiverne samt Københavns