Konservering af Haandskrifter, Arkivalier og Bogbind 3 2 7
valtningsraad han havde tilhørt fra 1891. Efter at Pater
Ehrle var tiltraadt, gik Vatikanets Bibliotek en rig Ud
vikling i Møde: Lokalerne blev ombyggede, og store
Haandskriftsam linger blev erhvervede, saaledes Haand-
skriftsam lingen fra B iblioteca Borghese, som indeholdt
Rester fra det pavelige Bibliotek i Avignon, og B ibliote
ca Barberini.
Efter den store Biblioteksbrand i Turin 1904 henvend
te den italienske Regering sig til Kardinal Ehrle og bad
om hans Raad og Hjælp til Udbedringen af de stærkt be
skadigede Haandskrifter. Af Breve fra Ehrle til Søste
ren Anna, gift Midler, fremgaar det, at en Række ansete
Professorer fra Rom og Florenz baade privat og o ffen t
ligt viste deres Taknemmelighed for den Hjælp, han
ydede ved denne Lejlighed.
De store Ombygnings- og Organisationsarbejder ved
Vatikanbiblioteket tog meget af Ehrles Tid, da han var
selve Sjælen i det hele og forhandlede baade med Bygge-
haandværkere og Bogbindere; men trods dette fik han
dog Tid til indgaaende at beskæftige sig med Konserve-
ringsspørgsmaalet: hans store Kendskab til Palæografien
og de gamle Palimpsester var parret med stærk Interes
se for deres Bevarelse, og hans kloge og manende Kritik
over for mange af Datidens uheldige Konserveringsme
toder har sat dybe og varige Spor i mange Arkivlabora
torier, som nu nyder godt af hans Raad og Indsigt.
Ved den internationale Kongres i St. Gallen 1898, hvor
man drøftede Udbedringen af de gamle Haandskrifter,
belyste Ehrle de mange Vanskeligheder, man havde at
kæmpe med.6) Paven havde givet T illadelse til at over
føre en Del kostbare Haandskrifter fra det 3.— 6. Aar-
hundrede til St. Gallen — Arkivalier, som man maatte
6)
Otto Posse: »Handschriften-Konservierung nach den Verhand
lungen der St. Gallener Internationalen Konferenz zur Erhaltung und
Ausbesserung alter Handschriften von 1898«.