Festligheder ved Troppernes Hjemkomst 1851
3 6 5
ad hele den bestemte Vej, lige til Christiansborg Slots
aabne Ridebane, medens man fra alle Vinduer hilste
dem med Tørklæder og tilkastede dem Buketter og
Kranse.
Da Kongen med sin Stab kom ud til Hest fra Slottets
Kolonnade, steg Folkets Jubel til en ubeskrivelig Højde.
Efter at Tropperne havde defileret forbi Kongen, og
Lavene, saavel som de Svenskes og Norskes Fanetog,
havde dannet en smuk og pyntelig Kreds om Pladsen,
red Kongen hen til Fronten og bød Garden Velkommen,
id ethan tilføjede følgende Ord: »Modtager af m in Mund
Danmarks Tak for Eders Fædrelandskærlighed, Tro
skab og Tapperhed, modtager ogsaa Eders Konges Tak«.
Garden besvarede disse Ord med et Leve for Kongen
og Hurraraab, og disse istemtes atter af Folket. Da Maje
stæten derpaa var steget af Hesten, begav han sig tillige
med Prinserne og sine Adjudanter i Spidsen for Trop
perne ind i Ridehuset, hvor Toget modtoges af Overpræ
sidenten og Komitéens Medlemmer. Ridehuset var ved
et pompøst Arrangement, hovedsagelig forestaaet af Bal
letmester August Bournonville, omdannet til en kolossal,
festlig smykket Spisesal.
Utallige Dannebrogsflag og rødhvide Draperier pry
dede Galleriet, og lige under dette, Salen rundt, var Min
deskjolde for Sejrsvindinger og Sejrherrer anbragt. I
Salens ene Ende hævede sig paa en smuk draperet Bag
grund en høj Figur, forestillende en Sejrsgudinde; foran
den var anbragt en Balustrade for det store Sanger- og
Musikkorps, som baade ved Indmarchen og under Maal-
tidet udførte Musikken. I den modsatte Ende var Væg
gen beklædt med det danske Vaaben. Lige overfor Ind
gangen midt paa den brede Væg var en Dekoration af
Krigsemblemer og Flag. De tre store Støtter i Midten
havde faaet Skikkelse af Palmetræer. Grønt var benyttet
til at udsmykke det hele. Paa Gulvet stod en Række
dækkede Borde for Tropperne, og i Midten var et noget
ophøjet Bord, ved hvilket Kongen tog Plads med Gar
dens Kommandør paa sin venstre og Arveprinsen paa
sin højre Side. Ved dette Bord sad ogsaa Gardens O ffi
cerer, sam tlige Prinser, Adjudanterne, Overhofmarskal-
len, Ministrene, Overpræsidenten, Borgerrepræsentan
ternes Formand og Rigsdagens tvende Formænd.