383 / 640
Festligheder ved Troppernes. Hjemkomst 1851
3 0 7
Paa Tavlerne paa Siderne stod:
»Velkommen hjem igen til Arnens Fred,
I, som saa djærvt for Danmarks Grænse stred,
I sejrskronede! I aldrig trætte.
Hvad kjækt 1 lovede med Haand og Mund,
det har I mandigt holdt i Kampens Stund,
og I har vist, hvad Vilje kan udrette«.
»O, at vor Tak til Eder kunde naa,
I, hvem forgæves her vi vente paa,
I kærligt savnede! I dybt begrædte.
Nu sukker Vinterstormen om ;er Grav,
men Børn og Hustru, Arven I os gav,
skal vidne højt, at vi jer ej forgætte«.
Paa den mod Byen vendende Side stod der øverst:
»Lær os for alt, hvad vi stræbte og stred,
Lær os for alt, hvad vi kæmoed og led,
Herre, at takke Dig nu og i Tiden«.
I den lange L inie over Porten stod:
»Bevidsthed vandt vi, at vi er et Folk«.
Paa Tavlen til venstre stod:
»Nu hviler Sværdet efter blodig Dyst,
Snart Handelsskibet gaar fra Kyst til Kyst,
Og Leer klinge mellem Korn og Kløver,
Da snor sit Broderbaand en enig Stat,
Om Bonde, Borger, Sømand og Soldat,
Og Baandet skærmes af de danske Løver«.
Paa Tavlen til højre stod:
»Mens Krigens bittre Minder svinde bort,
Og alle gode Kræfter virke fort,
Og Landet formes kraftig i sit Indre,
skal udadvendt dets Sønners stærke Pagt,
Og Heltemod indgyde andre Agt,
Og dobbelt klart skal Nordens Stjerne tindre«.
Ved 3. Holds Festmaaltid skal af Talerne kun anføres
nogle Ord, der blev udtalt af Pastor P. F. A. Hammerich.
Pastoren m indedes de faldne, der i Dag ikke var med
til 2. lette Bataillons Fest. Pastoren udtalte i sin Indled
ning følgende:
»Soldater, dengang Slaget ved Isted aabnedes, den
gang Skuddene rullede i Stendrup Skov, stod jeg just i