432 / 640
4 1 6
Steffen Linvald
tredie, der var anbragt som Slutsten, havde en kartouche-
agtig Ramme omkring Rejmer Wilde og hans første Hu
strus16) sammenslyngede Initial: R W A S D.
Desuden havde »Hovederne« paa Smedejernsankrene,
der fastholdt Lofternes Bjælkehoveder, et 17. Aarhundre-
des Tilsnit — saavel de, der dannede Aarstallet 1688, som
de, der var snoet i en dobbelt Spiral omkring et lodret
Midtstykke. Tilsvarende Ankre fandtes i sin Tid paa
Ejendommen Stormgade 2, der maatte vige Pladsen for
Nationalmuseets nye Fløj, og paa Rentemester Henrik
Müllers Gaard paa Østergade17), som senere husede Efter
slægtens Skole, indtil den faldt som Offer for Illums Vare
hus. Endelig havde Trekantsgavlens Gesims, der var ud
ført i Træ, en renæssanceagtig Profil, hvorimod Tagge
simsen delvis var fornyet med moderne gule Sten.
Ved Nedbrydningen var Facadens Murværk dækket
med et tykt Lag Puds. Det blev ved Undersøgelsen helt
afhugget, og Gadesiden viste sig at være opført af smaa
Mursten (St. 21,5X10 å 10,5X4,5 cm, hvilket vil sige, at
der til 10 Skifter svarede 58 cm), der alle var gule, men
for en stor Del brændte saaledes, at Yderfladerne er blevet
rødlige. Ved Opmuringen har man derfor saa vidt muligt
ordnet Stenene paa den Maade, at hvert andet Skifte blev
rødt, hvert andet gult, ligesom Trinitatis Kirkes Murværk
er den Dag i Dag. Desuden viste det sig, at det midterste
Vindue i Kvisten og det tilsvarende paa anden Sal havde
fladrundbuet Stik, medens Stikkene over de øvrige Vin
duer var vandrette. Paa Siderne af de to fladrundbuede
Aabninger var anbragt Stabler til Luger. De to øverste
Etager har altsaa ikke været beregnet til Beboelse, men
fundet Anvendelse som Lagerrum, hvilket stemmer med
Brandforsikringsvurderingen fra 1758, hvori man læser:
1G) Dennes Navn kendes ellers ikke.
17j Trap: København, 1906, I, S. 222—23.