En gammel Bryggergaards Bygningshistorie
4 2 7
ger, efter at de toe Etager fra dem ere afbrudte og Tagene
over dem igien ere paalagde, da ikke bliver høyere end
det derved staaende Naboens Kvisthus , . . . « 23). Rausch
fjernede imidlertid kun den ene Etage, og i Slutningen af
Aarhundredet blev der i øverste Stokværk indrettet en
Stue med smukke Louis XVI’s Paneler, hvori Rejmer Wil-
des tidligere nævnte Dør fandt Anvendelse. Fra Stuen
havde man en storartet Udsigt over Havneløbet. I de
nedre Etager var der store Lagerrum, som blev baaret af
svære hvidkalkede Stolper og solide Rjælker.
Side- og Baghuset var ved Nedbrydningen ligesom For
husets Gaardside graamalede, men derunder fandtes Spor
af Rødkalkning. I Tidens Løb er de to Huse flere Gange
blevet ombyggede, Bindingsværket fornyet, Stolperne og
Løsholterne flyttet for at give Plads til nye Vinduer, men
alligevel havde den gamle Bryggergaard bevaret sin ydre
Fremtoning — ufølsom overfor de skiftende Slægters Ind
greb, stod den som et ensomt Minde over de første Gavl-
kvisthuse i København. Typen blev først almindelig efter
den store Brand i 1728, »da moxen Kiøbenhafn gik over
udi ild«24), og fra den Tid er adskillige endnu bevaret;
men paa Bygninger fra det 17. Aarhundrede er Byen fat
tig, og derfor bør de faa, vi endnu har tilbage, værnes
med nænsom Haand.
Inden vi forlader Brogade 3, vil det imidlertid være
interessant at undersøge, om den gamle Bryggergaard,
ligesom det var Tilfældet med mange andre københavn
ske Ejendomme, under Befolkningens stigende Tilvækst
i det 18. Aarhundrede, udviklede sig til et Lejehus for
23) Skødeprotokol af 27. Juli 1759 (Landsarkivet for Sjælland).
24) Brudstykke af en Indskrift paa et Brændevinsbrænderskilt, der
har siddet paa Hjørnet af Lille Skt. Clemensstræde og Vestervold,
paa det Hns, der opførtes i Stedet for det, hvor Ildebranden udbrød
1728 (Bymuseet).