505 / 640
Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse
4 8 9
den borgerlige Stue. De vældige Former paa Loftsgesim
ser, Døre, tildels ogsaa Paneler og Vinduer i Barok- og
Rokokotidens smaa Stuer virker som uformidlede Efter
ligninger af de velhavendes Huse og Palæerne; de for
tæller sammen med andet om honnet Ambition som et
væsentligt Træk hos Borgerskabet. Ofte er ogsaa Dør og
Væggens Brystningspanel stemt daarligt sammen. Stuer
nes Inddeling følger heller ikke altid Facadens. Midter -
risaliten er ikke sjælden en tom Attrap, dette iøvrigt efter
bedste Forbillede, se Kriegers Berechnungen und Dessins
auf 3 differente grundgemauerte Gebäude, 1729. Den
Harmoni og Ro, der kom over Stuerne navnlig omkring
1800, udsprang sikkert ikke alene af den klassicistiske
Retnings kunstneriske Program og Krav paa Naturlig
hed. Det ligger nær tillige at antage et Sammenhæng med
Trediestandens Gennembrud. Det er ogsaa sjældent, at
Stuernes Inddeling strider imod Facadens i Klassicis
mens Huse. Men selvom Barok- og Rokokotidens borger
lige Stue meget hyppigt ikke viste samme harmoniske
Selvstændighed som Klassicismens, være dermed ikke
sagt, at der i den Periode ikke var tænkt paa borgerlige
Smaalejligheder. En alm indelig Type var ét stort Værelse
til Gaden (senere ofte delt), bagved et Værelse til Gaar
den og et meget lille Køkken.
Af andre boligkulturelle Forskelle kan nævnes, at i
Barok- og Rokokohuse var første Sal ikke i den Grad
fastlagt som den fornemste Etage, saaledes som Tilfældet
blev i Klassicismen; i mange Tilfælde var Stueetagen fint
udstyret og i enkelte Tilfælde højere end første Sal. End
videre at Snedkerne i Barok og Rokoko synes at have haft
en større Frihed end senere, f. Eks. til at variere Dørene.
Fra Louis Seize-tidlig Klassicisme og i endnu højere
Grad senere bliver Husenes Snedkerarbejde ensartet fra
Kælder til Kvist. Denne Uniformering var sikkert ikke
alene en Følge af Klassicismens Forkærlighed for Ens