509 / 640
Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse
4 9 3
En god Hjælp til Datering var ofte Snedkerarbejdet.
Det galdt særlig Profilerne paa indvendige Dørfløjes og
Panelers Rammestykker — som oftest de samme — og
Dørindfatningerne efter Barok og Rokoko. Der forelaa
nemlig paa disse Omraader faste Typer, der skiftede med
passende Mellemrum, se Afbildningen tilslut; det er en
Selvfølge, at de forskellige Profiler kan forekomme senere
end i de Perioder, hvor de egentlig hører hjemme. Hel
fyldings Enkeltdøre var ret hyppige i Barok og heller
ikke sjældne i Rokoko; hvor de fandtes i Louis Seize-
tidlig Klassicisme, var de sandsynligvis i Reglen overført
fra ældre Ejendomme. Ellers var tofyldings Enkeltdøre
det almindeligste til de første Aartier af det nittende
Aarhnndrede, da flerfyldings Døre med fem ens Lag over
hinanden kom paa Mode. Der forekommer i disse Aar
ogsaa Enkeltdøre med smalle Fyldinger, indskudt mellem
de alm indelige og profileret som et fladt Tag; det sam
lede Antal Fyldinger er ligeledes fem paa saadanne Døre.
Med Hensyn til Vinduers Inddeling forsvinder i Højklassi
cismen det mangedelte Sprodseværk for én bred Tvær-
sprodse. Forøvrigt vilde sikkert den eneste rigtige Maade
at klare Bygningstyper og Profiler paa være et Atlas, og
en værdifuld Støtte til et saadant Atlas foreligger allerede
i Nationalmuseets og Akademiets Opmaalingssamlinger.
Af Befolkningen gav Gennemgangen som Helhed et
meget lyst Billede: en Befolkning af flittige, venlige Men
nesker og renlige selv i de trange Baghuslejligheder. En
umiddelbar og naturlig Traditionsfølelse var almindelig
udbredt. Lidt Humor fik vi ogsaa med undervejs. »De
skulde gaa ned i Laksegade 21«, blev der raabt til os fra
et Vindue, »dér boede Christian den Sjette og Dyveke, og
derfra gaar der en underjordisk Gang til Slottet«. »Kan
De ikke sige mig, hvad Klokken er, Frelseren er gaaet i
Staa i Dag«, var Jargon fra Omegnen af Frelsers Kirke.
Finere Ejendomme sagdes ikke sjældent at have været