517 / 640
Af dansk Bourgeoisis Historie i 18. Aarhundrede
501
serne paa Loeuws Varer var alt for høje, og der var sendt
mere end aftalt. Hvis man ikke kunde blive af med dem,
maatte de derfor blive liggende for Firmaets Regning. De
kunde købes billigere i Hamburg, og »hvis I ikke giver
Afslag, har Fader svoret ikke at købe en Døjt af Jer
Resten af sit Liv«. I har villet tjene for meget paa Jeres
Varer det første Aar, siger den næppe tyveaarige Niels
bebrejdende til den hollandske Købmand, giv os nu et
Afslag i Prisen; jeg vil ikke gerne ophæve Forbindelsen,
da Fader hvert Aar har handlet Øksne med Jer.4) Der
findes ikke flere Breve til David Loeuw i Just Arctanders
Levetid, og man kan maaske gaa ud fra, at han har gjort
Alvor af sin Trusel, der vel næppe har rystet Loeuw alt
for dybt. Just Arctander maa under alle Omstændigheder
have haft et vist Købmandstalent. Ved hans Død 1710
vurderedes Dødsboet til 43138 Rigsdaler.5)
Den afdøde havde 5 Rørn. Derfor var den Part, Niels
Arctander fik, ikke overvældende stor, og de første Aar
af hans Købmandstid prægedes ydermere af daarlige
Konjunkturer. Men saa kom et Omslag, der gav Ekspor
tører af danske Stude gode Fortjenester. Dette skyldtes
først og fremmest Kvægpesten i Holland.
Fra 1686 havde Hollænderne besværliggjort Importen
af danske Øksne, idet kun magert Kvæg maatte indføres
frit, og det skulde staa mindst 4 Maaneder paa Stald
eller Græs i Holland6). For alt andet betaltes fra
1. Juni til Slutningen af Marts 20 Gylden pr. Styk
ket samt forskellige andre Afgifter. Men 1713 kom
4) Inventaris van het Archief Brants No. 409. Nalatenchaf van
Jacob Loeuw. Het Gemeente Archief, Amsterdam.
5) Viborg Skifteprotokol 1708— 11. 14. Maj 1710. V. L. 1713 27.
November meddeles det, at der har fundet en Omvurdering Sted, da
Varerne m. m. var ansat for højt, „begge Gange var paa samme her
i Byen anstilte Auktion ikkun en ringe Del blevet solgt af disse Varer
— da paa Grund af Tidernes Vanskelighed kun faa Liebhavere ind
fandt sig“.
6) Groot Placaet-Boeck S’ Graven-Hage 1664 ff. II. p. 1235 ff.