523 / 640
Af dansk Bourgeoisis Historie i 18. Aarhundrede
5 0 7
om, at han for dennes Regning havde købt 80 Stude i
Vendsyssel for 32 Rigsdaler Parret plus 1 Par i Købet og
5 Dukater, og 20. i samme Maaned endnu 80 for 31 Rigs
daler pr. Par og
2
i Købet mod
12
Dukater. 30. Januar
beder han om at faa remitteret 2700 Rigsdaler paa Ham
burg. Det er langt fra, at Loeuw er tilfreds med denne
Handel, idet han 17. s. M. meddeler Werner, at han fin
der en Pris paa 32 Rigsdaler pr. Par meningsløs og ufor
klarlig. Der ligger heri en Beskyldning mod Werner for
bedragerisk Optræden som Kommissionær. Han faar dog
anvist Penge paa Hamburg, men først pr.
1 1
. April, hvor
for han (16. Februar) bemærker, at paa den Maade kan
ingen Kommissionær handle. Werner ønsker og faar Lov
til at trække et Par Tusinde Rigsdaler paa Loeuw, hvor
imod han ikke gerne vil inkassere 1450 Gylden hos Arc
tander, »da jeg kun har Fortrædelighed deraf«. I Efter-
aaret leverer Loeuw adskillige Varer, bl. a. Indigo og
Serges, men det er nu forbi med hans Kommissionshan
del med Stude, idet Hollænderen forlanger, at Werner
skal betale en Del af sin Gæld gennem Levering af
Øksne. Han har desuden faaet Mistanke om, at Werner
i Virkeligheden ikke er selvstændig, men driver sin Stu
dehandel for Arctanders Regning, og til denne nærer han
nu en voksende Mistillid. Den sidste Afregning mellem
de to Parter er opgjort pr. 1. Juni 1719. Den slutter med
en Saldo i David Loeuws Favør paa 3418 Gylden. Hans
Werner anerkendte Rigtigheden, men betalte den aldrig.
Det viste sig her, at det ikke blot er en Græker, der er i
Stand til at snyde en Jøde. 1720 lover Werner, at han skal
se at faa sendt Øksne for nogle af Pengene, men Loeuw
vil nu først diskontere hans Veksler efter Studenes An
komst, hvilket bevirker (25. April), at Werner maatte
lade 250 Øksne blive uskibede. 7. Juni beder han forme
delst daarlig Handel og slette Betalere om en Frist paa
en 5
— 6
Uger paa en Veksel, han skulde saa levere svære