528 / 640
5 1 2
Albert Olsen.
September faar han atter Brev fra Arctander, der bekla
ger sig over, at Loeuw mod Aftale ikke har sendt de
lovede 1250 Gylden, og efter en Række lange Forklaringer
om de leverede Varers ringe Kvalitet foreslaar, at Loeuw
sender d’Herrer Levi 808 Gylden, og at deres Stridighed
afgøres ved en Voldgift, »hvoraf I har mere Ære end paa
saa ubillig Vis at forholde m ig mine udlagte Penge«.
Loeuw svarer stadig ikke. Saa kommer det sidste forgæves
Smertensskrig og Raab om Bønhørelse. Den 9. Februar
1723 beder han om at faa sendt 808 Gylden til Marcus og
Moses Levi og erkender samtidig for sig og Arvinger at
være Hr. David Loeuw skyldig 1575 Gylden. Men Loeuw
lod sig ikke røre — trods alt slap han billigere fra sin
Forbindelse med Arctander end med Hans Werner. Den
11. Juni af gik Niels Arctander »fordum Borger og for
nemme Handelsmand i Viborg« ved Døden. Selv om han
ikke var Fallent, hvilket navnlig skyldtes hans fordelag
tige Køb af Nøragergaard, har Kristen Sørensen Testrup
dog Ret, naar han i Rinds Herreds Krønike siger, at det
faldt slet ud med ham til sidst.16) Efterhaanden som det
gik ned ad Bakke økonomisk, plagedes Arctander af Kre
ditorer og protesterede Veksler. Ved et kongeligt Kommis
sorium af
8
. Januar 1723 fik han et Pusterum over for
Severin Brønsdorf til Randrupgaard, der havde et T il
godehavende paa 647 Rigsdaler. Fordringen var blandt
dem, Assessor Lucas Kierulf overtog kort før Arctanders
Død. Havde denne ikke hjulpet ham, og Svogeren ikke
været Kancellipræsident, var hans hele Hus styrtet sam
men.
Da Hans Werner kom til Ære og Velstand, byggede han
en ny »anseelig« Bygning i Viborg, men inden den blev
færdig, var Trængselstiden begyndt. Han modtog Skøde
paa Gaarden den
22
. November 1719, og samme Dag fik
16) Jyske Samlinger B. I. p. 358 og 368.