532 / 640
5 1 6
Albert Olsen
boden er der intet særligt at bemærke om, der er natur
ligvis af og til Gnidninger med Købmændene, men det er
dog kun Smaating imod den Ulejlighed, han har af nogle
Konfiskationssager fra Tiden som Inspektør over de fire
Species.
Hans Werner skulde imidlertid ikke ret længe faa Lov
at nyde en behagelig Tilværelse som Toldinspektør i Kø
benhavn. Kort efter, at Møinichen i Oktober 1730 havde
faaet sin Afsked som Oversekretær, fandt der en Udrens
ning Sted, og blandt dem, det gik ud over, var Toldinspek
tør Hans Werner. Han synes dog ikke straks at have op
givet alt Haab om en ny Embedsstilling. 30. Januar 1731
beder han som en fattig brødløs Mand, der med Hustru
maa frygte den alleryderste Armod, om en anden Emploi,
f. Eks. Stillingen som Toldforvalter i Bergen eller en
Kammertjeneste i Øresund. 13. Februar rykker Svigermo
deren, afdøde Juvelerer
Normans Enke
frem med en
længere Redegørelse over de Ulykker, der har ramt hende
ved Københavns Brand og andre Fataliteter. Madam Nor
mans største Sorg er dog, at hendes yngste Datter, som
er gift med forrige Toldinspektør Hans Werner, skulde
geraade i den Fattigdom, dennem overhænger, nu han er
brødløs. Hun beder derfor om en anden Stilling til ham
eller en Pension. Og endelig kommer Werners Hustru,
som gaar Skørtevejen, idet hendes Ansøgning er rettet til
Dronningen. Men Naadens Sol kaster nu kun sparsomme
Straaler paa Werners Vej. Han maa 23. April 1731 nøjes
med Stillingen som Færgemand ved Lillebælt med Bopæl
i Assens.24) 17. December samme Aar indgav han en Sup-
plik om et Tillæg, saa han blev betalt paa lige Fod med
Færgemanden »paa den anden Side«. Werner begrunder
det med, at han med stor Bekostning havde sat Assens
24)
Rentekammer Arkiv. Cammer Collegie Extract Protocoll 2. Ja
nuar—5. Juni 1731. p. 163 samt Bestallingsbog. 9. R. A.