530 / 640
5 1 4
Albert Olsen
mand, gaar man sikkert ikke galt ved bag dem at søge
Kancellipræsident Møinichens Haand. Ingen inden for
Administrationen har været i Tvivl om, at det var en af
dennes Protegéer, der skulde skaffes Brød til.
I Bestallingen hedder det, at det skal være Werner for
budt direkte eller indirekte at være interesseret i Handel.
Han skal mindst een Gang aarlig efterse de Negotierendes
Beholdninger i alle Købstæder, have Opsyn med Vejere,
Maalere og Vragere og paaagte, at Toldere og Kontrol
lører rigtig udi deres Bøger indfører. For denne Tjeneste
skal Inspektøren ikke have nogen aparte Belønning, men
efter Ordonnancen delagtiggøres i de forsvegne Varers
Konfiskation.
Det kan ikke nu ses, om Stillingen har været indbrin
gende, men det kan med Sikkerhed fastslaas, at den var
alt andet end behagelig. 25. Februar 1728 klager Werner
til Kancelliet over, at Byfogden i Aalborg,
Christian Smit,
ikke har befordret en Konfiskationssag, men tværtimod
opsat den, desuden har Byfogden i Retten og paa Gaden
overfaldet ham med Trusler og nærgaaende Skældsord.20)
Det ses ikke, at Anmodningen om at faa Smit straffet er
blevet opfyldt, og Landsretten frakendte Inspektøren Ret
til at optræde som Aktor i Konfiskationssager. Overmaade
begejstret har Werner heller ikke været ved Tanken om de
Ubehageligheder, Stillingen kunde føre med sig. Da han
havde udarbejdet nogle meget fornuftige Forslag, hvis
Formaal var at sikre Kongen mod Toldsvig og ham selv
en ordentlig Indtægt gennem Konfiskation samt en vis
Autoritet over for de juridiske Embedsmænd og Tolderne,
sender han Andragendet — ikke til Rentekammeret, men
til Kongen. Samtidig anmoder han om, »at denne
hans Indberetning ikke for os udi Cammer Collegio
maatte blive bekjendt, saasom han da maatte vente sig
20) Danske Kancelli. Supplik Bog 1728. R. A.