535 / 640
Af dansk Bourgeoisis Historie i 18. Aarhundrede
5 1 9
ning bliver betænkt paa dertil vedbørlig at indkalde alle
vedkommende Creditorer, har hun hermed til Skifteret
tens Efterretning til saadan Proklamation som aldeles mod
hendes Vilje maatte tilkendegives, at hun ikke finder sig
uden til sin største Ulejlighed og Usikkerhed tjent med at
indlade sig med Creditorerne til deres Fordringers Beta
ling og ej heller for hende at betage Creditorerne nogen
Slags Fordel. Enken vil derfor fragaa Arv og Gæld«. Ju-
stitsraad Stockstedts Fordring blev betalt af Enkens Bro
der Hofprædikant Joh. Norman i Augustenborg. Enken,
der ved Mandens Død havde en 3-aarig Datter,
Anna Mar
grethe Werner,
giftede sig senere med
Jochim Kelling-
husen,
der saaledes blev Færgemand i Assens.
I en ydmyg Nytaarshilsen til Stiftsbefalingsmand Chr.
Sehested 1738 takkede Hans Werner for stor Naadegunst,
»særdeles i det afvigte Aar, da jeg har set og haft saa
store Prøvelser«.31) Lige til sin Død forfulgtes han af
Modgang. Een stor Prøvelse slap han dog for. David
Loeuw havde aabenbart i 1720’erne opgivet den usolide
Debitor som haabløs. Men i 1745, smaa 3 Aar efter Hans
Werners Død, har man i Amsterdam faaet visse Under
retninger om hans senere Levnedsløb. Blandt Firmaets
Akter findes følgende paa en Lap Papir: Hans Werner
har været Toldinspektør og omtrent 1730 »Staadt Raat« i
Viborg, dog senere afsat, siden Færgemand ved Lillebælt
og boende i Assens — om hans Københavnerperiode har
man øjensynlig levet i hel Uvidenhed. Og saa beslutter
man sig da til at forsøge at faa nogle af de Penge ind, som
Werner havde skyldt siden 1719. 1. Maj 1745 tilskriver
David Loeuw Hans Werner, Færgemand i Assens, at man
har overgivet Jonn Hendrik Witrok en Kopi af »den ori
ginale Obligation, underskrevet af Jer selv, stor Fl. 3418,
som jeg forsøger at faa dækket, i det mindste delvis«. Sker
31) Wad: Fra Fyens Fortid IV. p. 283.