538 / 640
5 2 2
Skat Arildsen
Johan og Svend, var i Konfirmationsalderen, og han,
skønt Præst, ikke selv maatte konfirmere dem. Da nu og-
saa flere af hans Kirkegængere var i samme Situation
med deres Børn,
ansøgte
han midt i December 1838
Kongen om Tilladelse til indtil videre at maatte holde
Altergang med sine Tilhørere og Konfirmation een Gang
aarligt. Trods alle Anstrengelser for at fremme sin Sag i
Kongehus, Kancelli og Bispegaard fik han dog et blankt
Afslag
takket være J. P. Mynsters Betænkning over hans
Ansøgning.6)
Midt i Marts 1839 blev
Præstestillingen ved Vartov
Hospital
led ig.7) Paa denne havde Grundtvig længe haft
Øje »som den eneste Krog i Statskirken, hvor han som
kristelig oplyst Præst kunde udholde Stillingen, saa længe
det skulde være, fordi han der ikke lettelig kunde finde
sig tvungen til noget, der stred mod hans Samvittighed«.8)
Her skulde han ikke betjene en Sognebefolkning, hvoraf
mange var aabenlyst vantro. Vartovlemmerne skulde kun
tages til Alters, naar de selv følte Trang dertil. Og med
de frie kirkelige Forhold i København vilde der fra alle
Sider kunne samles i Vartov Hospitalskirke en frivillig
Kreds, som han kunde betjene med alle kirkelige Hand
linger. Det var altsaa i Virkeligheden en Frimenighed
indenfor den gamle Statskirke, som her kunde danne sig
om ham .9)
6) Smst. S. 218—220.
7) Fr. Nielsen: N. F. S. Grundtvigs religiøse Udvikling, Kbh. 1889,
S. 333.
8) N. F. S. Gr.: Kirke-Speil (1871), Sammes Udvalgte Skrifter,
ved Holger Begtrup, 10. Bd. Kbh. 1909, S. 359.
9) Holg. Begtrup: Dansk Menighedsliv i Grundtvigske Kredse, 1. Bd.
Kbh. 1931, S. 21—22. — s. F.: N. F. S. Gr. som Præst ved Vartov,
Vartov-Præster gennem 80 Aar, saml. og udg. af Dr. H. P. B. Bar
fod, Kbh. 1925, S. 14.