5 2 8
Skat Arildsen
Kirkes Tjeneste blev afvist af Kirkestyrelsen paa Grund
af hans med Statskirken modstridende Discipelforhold til
den tyske Teolog og Filosof, David Friedrich Strauss
(1808-74) og den kritiske Tiibingerskole — i sin journa
listiske Produktion gav han til Gengæld Luft for sine
udprægede Sympatier og Antipatier og lod ogsaa sin
bidende, bitre Ironi gaa ud over Grundtvigianerne.29)
Hvilken
Tilslutning
Grundtvig vandt
blandt Vartovlem
merne
i Løbet af 1839, er det vist umuligt at afgøre med
Sikkerhed, saalidt som der lader sig noget tilfredsstillende
oplyse om den religiøse Tilstand i Stiftelsen paa det Tids
punkt. At Direktionen ønskede at fremme Gudsfrygten
blandt Lemmerne, fremgaar med al Tydelighed af »An
ordning for Vartou Hospitals Lemmer af 24. December
1784«. Det paalægges her (§ 1) Forstanderen at føre nøje
T ilsyn med, at Lemmerne, medmindre de er forhindret af
Sygdom, indfinder sig saavel til den sædvanlige Bøn og
Læsning, der daglig afholdes om Morgenen Kl.
8
og om
Aftenen Kl. 7 paa den store og lille Arbejds- eller Spinde-
stue, som paa Søn- og Helligdage til Prædiken eller Kate-
kisation i Hospitalskirken. Vistes der Forsømmelse paa
dette Punkt, skulde Forstanderen først give den Skyldige
en Advarsel; hjalp det ikke, tog man Vedkommendes
»Forhold og Forfatning under nærmere Overlæg til Cor-
rection eller Afstraffelse«. At denne Bestemmelse haand-
hævedes, har vi et interessant Eksempel paa. Skønt Præ
sten ved Vartov,
Waldemar Henrik Rothe,30)
i 1821 saa-
ledes gentagne Gange formanede »Mandfolkelemmerne«
til at overvære Aftenbønnen, frugtede det dog ikke. Saa
klagede han i November til Direktionen, der paalagde For
standeren, Oberstløjtnant Jacobsen, at tage Affære. Da
29) Anf. V. og Udg., 2. Bd. 1933, S. 290—292 (Mich. Neiiendams
Artikel, A. F. Beck).
30)
Wald. Henr. Rothe
(1777— 1857), Præst ved Vartov 1818—22,
residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke 1822, Sognepræst smst.
1830.