545 / 640
Studier i Vartovs Menigheds og Kirkes Historie
5 2 9
man ikke senere erfarer noget om de genstridige Sjæle,
tør man vel slutte, at dette har hjulpet, om ikke i aandelig,
saa dog i ydre Henseende.31)
Men hvad angaar Grundtvig og Vartov Hospital i 1839,
maa man huske, at dels følte han sig ikke skabt til Sjæle
sørger32) — og det var netop en saadan, der egentlig be
høvedes i en Stiftelse for Gamle og Ensomme — , dels har
vel Størstedelen af Lemmerne levet som »gode Kristne«
for at bruge et gængs Lægmandsudtryk, altsaa levet paa
en fornuftpræget Forsynstro eller en kristelig tarvet Fata
lisme. Om nogen stærkt udviklet Kristentro, endsige Me
nighedsbevidsthed, har der vel næppe i det store og hele
været Tale. Herpaa tyder ogsaa
Altergangsdeltagelsen,
som i det nævnte Tidsrum er maadelig for Kvindernes,
ringe for Mændenes Vedkommende.33) Det forandrer intet
nævneværdigt heri, om man regner dels med nogle Lem
mers Altergang i andre Kirker, eventuelt under Besøg hos
Slægtninge og Venner, dels med den kølige og den kolde
Aarstids Indflydelse paa Kirkebesøget.
Hvilken
Tilslutning
mødte Grundtvig saa i 1839 »
fra
Byen«,
det gængse Udtryk i Kommunionbøgerne for Alter
gæster, som hverken hørte til Stiftelsens Lemmer eller
Funktionærer, altsaa alle udenfor Hospitalet boende?
Grundstammen
i Vartov Menighed var
hans gamle
Tilhørerkreds,
som trofast fulgte ham fra Frederiks tyske
Kirke.34) Hvem Menigheden nærmere bestod af, viser til
dels en Undersøgelse af Stolestadelejerne, af Altergæsterne
og eventuelt af dem, som fik kirkelige Handlinger udført
hos den ny Vartovpræst.
I Vartov Hospitalskirke var der 3 lukkede Stole paa
31) Vartov Hospital, Indk. Sager 1699— 1854 (Kbh.’s Stadsarkiv).
32) F. Rønning: N. F. S. Gr., 3. Bd., 2. Del, S. 216.
33) se Statistiken nærv. Afh. S. 531.
34) jvf. H. Begtrup: Dansk Menighedsliv i Grundtvigske Kredse,
1. Bd., S. 26.