Studier i Vartovs Menigheds og Kirkes Historie
537
Ved de følgende Altergange i Løbet af 1839 træffer vi
flere Teologer. Saaledes Dr. phil. & lie. theol.
Peter Chri
stian Kierkegaard
(1805-88), den senere Aalborgbisp, der
da boede i Ejendommen paa Nytorv 2, som han og Bro
deren, Søren Kierkegaard kort før havde arvet efter Fade
ren, den velhavende Hosekræmmer Michael Pedersen
Kierkegaard.55) P. C. Kierkegaard havde haft Forbindelse
siden 1826 med flere unge grundtvigske Teologer, fra
1830’erne med Grundtvig selv, hvis kirkelige Livssyn han
gennem sin teologiske Licentiatdisputats (1836) indførte
i dansk Teologi, og hvis personlige Venskab han efter-
haanden vandt.56) Omkring 1840 gjorde han en »stadig
skarpere Bøjning over mod Grundtvigianerne«, blev i
Grundtvigs første Vartovtid Redaktør af »Nordisk Tids
skrift for christelig Theologie« og var paa Studentermødet
paa Hotel d ’Angleterre Dagen efter Regeringsskiftet den
3. December 1839 en af Hovedmændene for den loyale
Lykønskningsadresse, der underskrevet af 426 akademi
ske Borgere blev overrakt Christian VIII af en Deputation
med Kierkegaard som Ordfører.57) Han indtog saaledes
ning. Kbh. 1922, S. 10). — Hans ene Plejedatter blev 1871 gift med
den førnævnte Genremaler,
Hans Chr. Cl. Ley.
(jvf. nærv. Afh. S. 534,
Note 49. — Weilbach: Ivunstnerlexikon, 2. Bd. S. 24. (Her anføres
fejlagtigt
1885 som Hansens Dødsaar).
55) C-B. 1839 (7. Juli). — Veiviser 1839. — Carl Weltzer: Peter
og Søren Kierkegaard. Kbh. 1936, S. 144, 145, 146— 147.
56) Brickas Leksikon. Ny Udg. 12. Bd. 1937, S. 415—422 (Carl
Weltzers Artikel, P. C. Kierkegaard). — jvf. Carl Weltzer: anf. Skr.,
S. 15, (22, 39), 41 flg., 53, 58, 61, (65), 77 flg., 80 flg., 89, 98, 120
flg., 122.
57) Carl Weltzer: anf. Skr., S. 151— 153. —
Berl. Tid.
Lørdag 7.
Decbr. 1839 bragte en Gengivelse af
Adressen
og Referat af Over
rækkelsen og Kongens Tak.
Meddelelsen,
modtaget ved Redaktionens
Slutning, var dateret 7. Decbr. 1839 og
underskrevet
af P. Chr.
Kierkegaard, Rasmus Nielsen [senere Filosofiprofessor], Jakob Stil
ling, Vilh. Schøler og R. Th. Fenger [senere fremtrædende grundt