Studier i Vartovs Menigheds og Kirkes Historie
539
(1801-81), som taltes blandt de grundtvigske Studenter i
20’ernes Slutning,60) og
Adolph Jeremias Miiller Secher
(1813-68), der som højkirkelig Præst og ortodoks Skrift
teolog blev »en afgjort, vel ofte bitter, Modstander« af
Grundtvigianismen.61)
Ogsaa Studenter søgte Grundtvigs Skriftestol. I Ons
dagsaltergangen den 9. Oktober 1839, væsentlig bestemt
for Grundtvigs første Hold Konfirmander fra den fore-
gaaende Søndag, deltog saaledes to teologiske Studenter
fra 1835 og Klassekammerater fra Odense Katedralskole,
Vennerne
Nicolaus Ludvig Helveg
(1818-83) og
Mads
Melbye
(1817-79). Helveg var alt som Skolediscipel under
selvstændig Læsning blevet grebet af Grundtvigs Forfat
terskab og besluttet paa at blive hans Væbner. Han blev
Grundtvigs Tilhører allerede i Frederikskirken paa Chri
stianshavn.62) Her kom Melbye vel ogsaa, men dog hyp
pigere hos Stiftsprovst E. C. Tryde i Vor Frue Kirke. Hans
60) C-B. 1839 (1. Decbr.). — Wibergs Præstehistorie, 1. Bd. S.
479—480. — Unge danske teologer fra 1827— 1829, Danskeren, 5. Bd.,
S. 234.
61) C-B. 1839 (24. Novbr.). — V. A. Secher: Meddelelser om Slægten
Secher (Siker). 2. Udg. ved Knud Secher. Kbh. 1939, S. 256—264
(NB. 261^—262). — Paa S. 256 opgives for hans teologiske
Embeds
eksaminer
rigtige Datoer, men
fejle Aarstal:
han blev ikke Kandidat
1836 og 1837, men 1837 og 1838. (jvf. Theol. Tidsskr. Kbh. 1838, S.
176; 1839, S. 192). — Biskop H. L. Martensens Fejdeskrift, „Til For
svar mod den saakaldte Grundtvigianisme“ (1863), bibragte efter
Sechers Mening denne kirkelige Retning „et ordentligt Grundskud“.
(V. A. Secher: anf. Skr. S. 261—262. — jvf. Skat Arildsen: Biskop
H. L. Martensen, 1. Bd. Kbh. 1932, S. 302 flg.). — Secher var Fader
til Retshistorikeren, Rigsarkivar
Vilhelm Adolf Secher
(1851— 1918).
(V. A. Secher: anf. Skr. S. 264 flg.).
62) C-B. 1839 (9. Oktober).— Ludv. Schrøder: Ludvig Helveg. Odense
1884, S. 9, 12. — Brickas Leksikon, Ny Udg., 10. Bd., 1936, S. 39
flg. (Bj. Kornerups Artikel, N. L. Helveg).