560 / 640
5 4 4
Skat Arildsen
for Sangen »I Bethlehem var Lyset tændt«. Hun fik
kongelig Tilladelse til, at Sangen hvert Aar den 31. Okto
ber maatte afsynges i Vartov Kirke af Børn fra Fattig
skolerne, imod at hun stiftede et Legat paa 250 Rdl., for
hvis Renter Organisten skulde lønnes og Sangen efter-
haanden optrykkes. Aaret efter forøgede Enken Legatet
med 200 Rdl., hvis Renter tilfaldt Præsten. Saaledes kom
Grundtvig til, i den Menneskealder han var ved Vartov,
aarligt at tale til Reformatorens Minde. De fuldstændige
Udkast til Mindetalerne findes med faa Undtagelser for
Perioden 1839-66.75) Samme Efteraar begyndte han at
læse med et nyt Konfirmandhold, to Drenge, der skulde
»staa til Paaske« næste Aar.76)
Som omtalt og paavist giver Kommunionbogen et Ho
vedbidrag til Belysning af
Vartovmenighedens Sammen
sætning
i 1839. I Tiden omkring 1800 søgtes Nadverbordet
i Hospitalskirken væsentligst af Stiftelsens Lemmer, i for
75)
Natalie Zahle: Mit Liv, Kbh. 1914, S. 25—26. —
Cathrine Qvists
Bopæl
var ikke i Sværtegade, som N. Z. meddeler (S. 26), men i GI.
Mønt 151. (Veiviser 1821). — Dansk Litteratur-Tidende for Aaret
1821 (Kbh.) Nr. 19, S. 319—320. — Sophus Zahle: Mindesang over
Morten Luther. Kbh. 1821 (8°). — „I Bethlehem var Lyset tændt“
var skrevet til
Melodien
„Af Høiheden oprunden er“. -—Sangen er
optrykt
i N. Zahle: anf. Skr., S. 26—27 og i Soph. Zahle: Digte, saml.
og udg. efter hans Død. Kbh. 1843, S. 44—46. —
Zahles Takkedigt
for Prisen, „Til den ubekjendte Enke, der udsatte Præmien for
Mindesangen“, sinst. S. 56—57. — jvf. Brickas Leksikon, 1. Udg. 19.
Bd. 1905, S. 269—270 (Nic. Bøgh’s Artikel, E. S. V. Zahle). — N. F.
S. Gr.: Kirkelige Leilighedstaler, S. 464 (Mindefestens Oprindelse),
465—469 (Luther-Mindetalen 1839), 470—526 (øvrige Taler).
76)
Det var 1)
Peter Laurentius Andersen
(f. i Kbh. 1826), Søn af
Brændevinsbrænder Johan Andersen, Laxegade 202; og 2)
Johan
Peter Semberg
(f. i Rudkøbing 1826), Plejesøn af Lejetjener Lars
Hansen „paa Hjørnet af Nillikegade og Hummergade 236“. (anf.
Kirkebog).