190 / 315
Forskellige Former
for
Relæbeskyttclse.
K a b le t skulde ganske vist foreløbig drives som
6000
V o lt K ab el, m en dels vilde
m a n skaffe sig E rfa rin g m ed H en syn til M o n te rin g og N ed læ gn ing a f et s a a d a n t
svæ rt isoleret K ab el og dels h av d e m a n fo rud set, a t K a b le t senere vilde k u n n e
in d g a a i et
30
000
V o lt N et. K a b le t gik i D rift i
1924
og v a r et P fan n k u ch k ab el.
Først i
1926
gik de første
30
000
V o lt K a b le r — m ellem H . C. Ø rste d V æ rk et
og Ø stre E lektricitetsvæ rk og m ellem d ette V æ rk og G o th ersg ad e E lektricitets
væ rk — i D rift, og A a re t efter et K ab el m ellem H . C. Ø rste d V æ rk e t og A m a g e r
T ran sfo rm a to rsta tio n . I
1928
n ed lagd es
2
K a b le r m ellem H . C. Ø rste d V æ rk e t
og V estre E lektricitetsvæ rk og
1
m ellem V estre og G o th ersg ad e E lektricitetsvæ rk.
I A aren e
1930—33
ned lagd es ia lt ca.
25
km K ab el, og d et ov en fo r om talte som
6000
V o lt d revn e K ab el til B ragesgade U n d e rsta tio n overgik til
30
000
V o lt
N e tte t og blev fø rt til L ygten T ra n sfo rm a to rsta tio n i S ted et fo r B rag esgade
U n d e rsta tio n , d er blev tilslu ttet d enn e T ra n sfo rm a to rsta tio n g en n em
6000
V o lt
K ab ler. I h v ert a f A aren e
1934
,
1936
og
1940
udvid ed es N e tte t m ed ca.
10
km .
30
000
V o lt K a b e ln e tte t er u d fø rt som R a d ia ln e t m ed Fo rb in d elser fra K r a f t
væ rk et til O m fo rm e r- og T ra n sfo rm a to rsta tio n e r og m e d Fo rb ind elser — fo r
en stor D el som R eserve — m ellem disse sidste indby rdes.
I
1941
u d gø r
30
000
V o lt N ettets sam lede Læ ngd e
79
802
m . H e ra f er
15
927
m P fan nk u ch k ab el, F a b rik a t A EG ,
37
932
m S kæ rm k ab el,F a b rik at Nordiske K ab el- og T ra a d fa b rik e r,
25
943
m Skæ rm kabel, F a b rik a t F elten & G u illeaum e.
H ov ed ledn ingsn ettets K a b le r er fo rsynet m ed Relæbeskyttelse til h u rtig og
selektiv U d k ob ling af defekte K a b le r til Sikring af D rifte n og A nlæ gget.
I
6000
V o lt K a b e ln e tte t anv end tes op rind elig tid sa ftra p p e d e M ak sim altid s
relæ er efter F e rra risp rin cip p e t m ed afhæ ng ig K arak teristik . D a disse R elæ er
b la n d t an d re M an g ler k u nd e »krybe«, d. v. s. ved h u rtig p a a h in a n d e n fø lgend e
P a av irk n in g e r virke efter fo r k o rt L øbetid , er de senere blevet ud sk iftet m ed
R elæ er a f m od ern e K on stru k tio n . F ra
1920
ind fø rtes d en a f afd ø d e O v er-
ingeniør
R . Johs. Jensen
kon stru ered e D ifferentialbeskyttelse, d er fo ru d e n a t
virke fo r symm etriske O v erb elastn inge r virkede fo r usymm etriske F ejl (to fased e
K o rtslu tn in g er) og Jo rd fejl, idet der til h v e rt af de tre F o rm a a l blev a n v e n d t
et Ferrarisrelæ , d er ved specielle K ob ling er tilsluttedes S trøm tra n sfo rm ato rern e.
Selektivitet blev o p n a a e t ved A ftra p n in g i S trøm og T id . R e læ ern e blev frem
stillet p a a G o th ersgad e E lektricitetsvæ rks M ek an ik ervæ rk sted . D en n e D iffe re n
tialbeskyttelse, hvis R elæ er dog ogsaa ku nd e »krybe«, h a r i de senere A a r m a a tte t
vige P lad sen fo r m od ern e M ax im altid srelæ er, d er n u er
6000
V o lt K ab lern es
eneste Beskyttelse m ed den U nd tag else, a t de fra H . C. Ø rste d V æ rket u d g a a e n d e
6000
V o lt D obb eltk ab le r desuden er fo rsynet m e d en selektiv D iffe re n tia l
beskyttelse, der samm en lign er S trøm m en i D obbeltk ab lets to K a b le r og b ev irker
U d lø sn ing , n a a r disse S trøm m e ikke er lige store.
182