KøbenhavnsElektricitetsværker

Installations

materiellet god

kendes fra 1920.

paa at foretage Prøver af Sikringsproppers Kortslutningssikkerhed og af A f

bryderes Holdbarhed. Disse Prøver foretoges paa Maalerværkstedet.

I 1 9 1 3 flyttedes Ingeniørkontoret ind i Belysningsvæsnets nye Administrations

bygning og her blev ogsaa indrettet et Lokale til Laboratorium. Udstyret var dog

endnu meget sparsomt og bestod i Hovedsagen af en Fotometerbænk og nogle

Maalebroer og Normalinstrumenter. Der var ikke ansat noget særligt Laboratorie-

personale. Først i 1 9 1 5 blev der ansat en Laboratorieingeniør, idet Stillingen blev

overflyttet fra Gothersgade Elektricitetsværk, hvor den var oprettet i 1908.

Da Installationsregulativet i 1 9 1 3 kom i ny Udgave, var den tidligere § 6

med Regler for Materiellets Konstruktion erstattet af en Henvisning til »de af

Belysningsvæsnet særlig derom udarbejdede Bestemmelser«. Det var Meningen

nu at komme ind paa en mere systematisk Materielkontrol for derved at hemme

Udbredelsen af det billige og usolide Materiel, men saa kom Krigen, og Tiden

var ikke til at stramme Bestemmelserne for Materiellet. Ved Krigens Ophør

var Forholdene derimod gunstige for en Nyordning, og i Begyndelsen af 1920

udkom »Foreløbige Bestemmelser vedrørende Approbation af Installationsma

teriel«, de første mere fuldstændige Materielbestemmelser paa Dansk, og i T il

knytning dertil paabegyndtes en mere omfattende Materielkontrol. Heftet maa

have svaret til sin Hensigt, for det kom til at danne Forbillede for et ganske

tilsvarende Hefte, som Kristiania Elektricitetsværk udsendte i 1 92 1 . Det næste

Skridt var at udsende aarlige Fortegnelser over det godkendte Materiel; dette

skete første Gang i April 1921 .

Laboratoriets Arbejde paa dette Omraade tog i første Omgang Sigte paa

en Forbedring af det Installationsmateriel, der blev anvendt i de københavnske

Elektricitetsværkers Forsyningsomraade, men det fik et videre Perspektiv, idet

der hurtigt udviklede sig et Samarbejde med Frederiksberg, N ESA , Aarhus og

Odense, saaledes at Elektricitetsværkerne disse Steder foreskrev, at der i deres

Forsyningsomraade kun maatte anvendes Installationsmateriel, der var godkendt

af Københavns Belysningsvæsen. Det kom dertil, at det efterhaanden var van

skeligt at sælge Materiel, der ikke var anerkendt i København, og da det ikke

var forbundet med nogen Udgift for Indsenderen at faa Materiellet undersøgt,

blev Følgen, at Laboratoriet fik store Mængder af Materiel indsendt til Under

søgelse, selv saadant som man paa Forhaand kunde sige ikke havde megen

Mulighed for at blive godkendt. For at tilvejebringe en vis Regulering af For

holdet overvejede Belysningsvæsnet at tage en A fgift for Undersøgelserne, men

forhørte sig forinden hos Foreningen af Fabrikanter og Grossister i Elektricitets

branchen. Foreningen udtalte sin Anerkendelse af det foretagne Arbejde og

ønskede det fortsat, selv om der skulde betales for det, men der udtaltes sam

tidig en Frygt for, at hvert Elektricitetsværk i Landet skulde finde paa at for

lange en Godkendelsesafgift for Tilladelsen til at anvende Materiellet i deres

260