181 / 320
171
Husk under Nattens det taagede Dække
Hviler Thyras Vold som en slumrende Helt.
Skanser, som rejste sig Række ved Række,
Vaager som Drabanter om Feltherrens Telt.
Sold kun Studenter! Idag er det Tid,
Kryst kun den evig foryngende Ranke,
Kæk, naar imorgen du vækkes til Slid,
Som en ungdommelig Tanke!
Næste Morgen førte Toget os til Flensborg, hvor der
vrimlede af Officerer, og i Løbet af Dagen kom flere og
flere Festdeltagere til. Kl. 12 samledes alle ved Kriger
graven, den mægtige stensatte Gravhøj med sine man
ge Mindetavler, og det store tilhyllede Mindesmærke.
Efter en Sang af Fr. Hammerich til Melodien „Vor
Gud han er saa fast en Borg“, holdt Professor H.
N. Clausen Talen, efter hvilken Dækket under Ka
nonsalut og Tusinders Jubelraab faldt for Bissens
stolte, mod Syd spejdende Løve. Derpaa blev Plougs
Sang paa Melodien „Danmarks dejligst Vang og
Vænge“ afsunget og til Slutning istemtes af alle
„Slumrer sødt i Slesvigs Jord“, denne Hartmanns
mesterlige Mindesang, hvis Toner intet Sted har
lydt mere gribende end her ved Krigergraven. En
højtidelig Tavshed lagde sig uvilkaarligt en kort Stund
over Forsamlingen, efter at Sangen var endt; den
afbrødes af „Den tapre Landsoldat“, som modtoges
med Jubel og Hurraer og istemtes af hele den store
Forsamling. Om Eftermiddagen drog vi alle i Proces
sion med et Musikkorps i Spidsen ud til Festen i
Marieskov, Allan Dahl med Sangforeningsfanen og
Studenterhue paa allerforrest.