61 / 320
51
og senere Richardt, Rode, Valløe og mig, som maatte
holde for. Kr. Mantzius læste Versene op. Jeg med
deler her nogle Deviser fra 1846—1855:
Med et Æg.
( Hostrup.)
Hvad er et Æg? En dunkel Drøm,
Et flygtigt Pust paa Livets Strøm,
Et ufødt Noer med lydløs Lallen,
En lille Rus saa fin og skær,
Der ligesaa lidt som Russen her
Kan taale at faa en paa Skallen.
Med en Hat a f Pap.
(Rode.)
Med denne skønne, kostbare Skat
Din gunstige Skæbne Dig forloved.
Nu er du dog ej en Mand uden Hat,
Om ogsaa Du er en Mand uden Hoved.
E t N egerbarn, S krigedu kke.
(Ploug.)
Du kan faa Dig et skrigende Barn, — lad saa være,
Kan hænde, Duogsaa gerne vil —
Men faar Du enNegerunge, min Kære,
Saa gaar det s’gu ikke naturligt til.
En Spræ llemand.
Den Mand kan sprælle og være kaad,
En sjælden Lykke ham Skæbnen har givet,
En Andens Liv hænger tidt i en Traad,
Men han har Traaden hængende i Livet.
„O m det Skønne“ ,
af Høedt. (Ploug.)
Som Hamlet hans Sejrsløb er begyndt
Med en straalende Glans som Nygaards fordølger,
Nu handler han med kristelig Modepynt
Som Kierkegaards Efterfølger.
(Nygaard H. H. Overretssagfører og Literat.)
4*