63 / 320
53
Med L o ria s Buste.
(Ploug.)
Han var Fader til Brandernes Flok, som fo’r
Gennem Staden med Røg og med Flamme!
Men Haanden paa Hjertet — sig mig min Bror,
Var Du aldrig hans Smaabørns Amme?
En A lm anak,
privat Present fra Rundetaarn til Regensen og
Kommunitetet.
(Valløe).
Rap Dig Regens og ryk ud med Pengene.
Hjælp paa mig gamle brøstfældige Taarn.
Tæ nk om tilsidst, jeg blev saa trængende,
At jeg gik ned i Gaarden.
Livet i Foreningen gik til daglig meget roligt. Om
Formiddagen mødte nogle for at læse Aviser, ved
Middagstid kom de Medlemmer, som spiste deres
Middag dér, og om Aftenen samledes et større An
tal, der spillede Skak, læste eller behandlede Fly
gelet i Musikstuen — ikke altid lige delikat. Fler
sad mangen Aften Ernst Bruun og akkompagnerede
sig til sine jyske Viser, som han sang fortræffeligt.
En mindre Kres af gode Venner sad da i Sofaen
og hørte til.
Ernst Bruun var samtidig med Flostrup paa Re
gensen og hørte til hans ældste og bedste Venner.
Han var Polytekniker, musikalsk begavet og var i
Besiddelse af et lille Kompositionstalent. I Studenter
komedierne spillede han altid Madammerne med stort
Bifald. Hostrup skrev Visen: „Hvor Studenterne
forlyster sig paa tapper Krigsmaner“ paa Bruuns Op
fordring; den blev af denne første Gang sunget ved
Opførelsen af Plougs
„Kontubernaler“
paa Madam