95 / 320
85
1848 havde Hostrup skrevet den lille Pjece
En
Scene i Nyboder,
der paa Frederiksborg blev spillet
af Kr. Mantzius og kgl. Skuespiller Peter Knudsen,
og som Akkompagnatør til Sangene fik de Hansen
med. Baade Frederik VII og Grevinden fandt Behag
i hans livlige Væsen og knyttede ham til deres snæv
rere Hofkres.
Naar
Kammermusiken
paa Udflugter og større
Ture, som Sangforeningen gjorde, førte Taktstokken,
passede han paa som en Smed, og jo flere Bevæ
gelser og Trækninger, han gjorde med sit Ansigt,
desto sikrere var vi paa, at alt gik, som det skulde.
Han kunde bruse op, naar „en eller anden Herre
sang i P-Dur“, som han kaldte det, og kunde da
uden Personsanseelse bruge grove Ord, men kort
efter var disse glemte i lutter Gemytlighed. Han
elskede Studenterne og har tidt fortalt mig, at han
ansaa det for en stor Lykke, at han var kommen i
Forbindelse med dem. Han var som en Følge af sit
hele Væsen Dus med de fleste af os. Ved en Sang
forenings-Skovtur, der endte paa Fortunen, blev han
særlig hædret med en smuk og morsom Gave, der
bestod i en Punschekande af Porcellæn, særdeles
smagfuldt dekoreret af van Deurs med Portrætfigurer
af Sangforeningsmedlemmer og Prospekt af Silke
borg, hvortil den sidste Tur var gaaet 1859. Paa en
medfølgende Bakke var malet Frederiksborg Slot,
et svensk Landskab, Svendborg, Kirsten Pils Kilde
og et norsk Landskab. En morsom Vise af
nkl.
(Conrad Møller) endte med følgende Vers: