138 / 209
Gjethuset på Kongens Nytorv
O rd e t gjet i Gjethus er afledt a f tysk giessen, der betyder at støbe,
og det udtales vist nok nu almindeligvis »gæt«. G jethuset var det
kongelige støberi. Dets placering her ved byens største torv kan
måske undre, men hænger sammen med Bremerholms gradvise
udbygning. G jethuset var opført i 1671 og strakte sig fra indgangs
porten til Holmen og hen til det gamle Tjærehus.
I G jethuset støbtes både kirkeklokker og kanoner, men også
Salys ry tterstatue a f Frederik den 5. blev støbt her i 1768. Mens
forberedelserne til støbningen havde taget flere år, varede selve
støbningen, der overværedes a f ministre, gesandter, og and re frem
trædende personer, kun lidt over tre m inutter.
Bygningen havde kun en etage, men tagkvistene røber, at der var
flere lofter over h inanden. Porten og et vindue på hver side a f den
er trukket frem i en m idtrisalit med trekantfronton. Heri ses et
våbenskjold omgivet a f faner, kanoner, kanonkugler og trommer.
På facaden sidder en række je rnank re , der holder bjælkelag og mure
sammen.
Til venstre på Tordenskjoldsgades nuværende plads ligger porten
ind til Bremerholm, og længst til venstre, inde på Holmens grund,
ses et hus, der blev b rug t som garnmagasin. Det lå mellem porten
og Charlo ttenbo rg på det sted, hvor Harsdorffs hus senere blev op
ført. Bagved ligger et gammelt sejlhus med svungen gavl fra
Frederik den 2.s tid. H er havde Kvæsthuset en overgang til huse.
Efter at Frederik den 5. i 1746 var blevet konge, lysnede det for
byens teaterliv. T ea tre t i Lille G rønnegade eksisterede ganske vist
ikke mere, men organisten ved Kastelskirken, Thielo, havde fået
tilladelse til at opføre danske komedier i stadsmusikant Chr. Bergs
koncertlokale i Læderstræde. General A rno ld t havde privilegium
på at opføre komedier, og han allierede sig med J . H. von Quoten
og åbnede et teater i Store Kongensgade, og endelig opførte Pietro
M ingotti italienske operaer på Charlo ttenborg . Både generalen og
italieneren m å tte dog snart lukke, og med kongens hjælp skabtes et
nyt dansk teater. Tjærehuset blev revet ned i sommeren 1748, og
samme år i december kunne den nye teaterbygning, der var bygget
a f Eigtved, indvies med Moliéres »Amphitryon«. Der var plads til
782 tilskuere fordelt på gulvet og tre etager. Bygningen, som ses til
højre, ligner ikke et teater, men snarere et palæ. Det blev ombygget
a f H ardsdo rff i 1773-74 og stod til 1872, da det blev nedrevet for at
give plads for det nuværende kongelige teater.
Ved samme lejlighed blev Gjethuset nedrevet, og en del a f
arealet ud lag t til Tordenskjoldsgade, en a f de nye gader, der i
1860’erne og 1870’erne anlagdes på Gammelholm efter arkitekten
F. Meldahls plan for bebyggelsen a f det gamle orlogsværftsområde.
På Det kongelige Teaters grund lå Gjethuset, der hørte til Bremer
holm. Her var der kanon- og klokkestøberi, og her støb tes i 1768
Frederik den 5.s rytterstatue. T il højre ses det første kongelige
teater, opført i 1748 a f N iels Eigtved. T il venstre porten ind til
Bremerholm og hjørnet a f Garnmagasinet. Bagved med svungen
gavl, det gamle sejlhus.