139 / 209
Charlottenborg, Kongens Nytorv i
I forbindelse med planerne for udgravn ingen a f kanalen Nyhavn og
reguleringen a f om råde t omkring det nuværende Kongens Nytorv
hk Frederik den 3.s »naturlige« - d. v. s. uægte - søn U lrik Frederik
Gyldenløve skøde på en g rund ved torvets østside. H e r opførte han
i 1670’erne et stort palæ, der stod færdigt i 1683, og som oprindelig
kaldtes Gyldenløves Palæ. Da enkedronning Charlo tte Amalie
havde købt det i 1700, hk det sit nuværende navn, Charlottenborg .
Palæet, der er Københavns ældste og største, er opført a f små
hollandske mursten, de såkaldte mopper, og h a r o rnam en ter i
sandsten. En hel del a f byggematerialerne kom fra Kalø Slot, der
var kongelig ejendom, og som allerede da henlå som ruin. Hoved
højen mod Kongens Nytorv og de to sidehøje h a r kælder og tre
etager. Hovedporten mod torvet er anb rag t i en svagt frem
springende risalit. Over porten er der en balkon og øverst oppe en
balustrade. Facadens to yderste fag i hver side træder langt frem
som siderisalitter, der foroven h a r had t tag med balustrader på de
tre ydersider. De to sidehøje h a r også hver en port, og fra porten i
sydhøjen kom man til beboelsesrummene, mens en riddersal var
ind rettet i hovedhøjen.
Charlo tte Amalie døde i palæet i 1714, og det gik derefter i arv
til prins Carl og prinsesse Hedevig, som testamenterede det til
Christian den
6
. En kort tid boede Frederik den 5. og dronn ing
Louise her, mens han var kronprins, men herefter hk forskellige
foreninger og institutioner tilladelse til at disponere over en del a f
lokalerne. »Det musikalske Societet« gav koncerter i riddersalen,
der også brugtes a f Mingottis operaselskab. I 1753 blev palæet over
givet til Det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, mens den
store have i 1777 blev overdraget til Universitetet, for at man her
kunne ind rette en botanisk have.
Da palæet var kongelig ejendom, blev det bevogtet a f soldater,
:34
hvis skilderhuse ses foran porten . I huset til højre boede indtil sin
død i 1777 slotsforvalter Biehl, Charlo tte Doro thea Biehls fader.
Huset, hvis ene gavl også ses på nr. 48, va r oprindelig garnmagasin
for Bremerholm, men blev siden ind re tte t til beboelse for slots
forvalteren. Efter Biehls død blev huset revet ned, og g runden blev
skænket til arkitekten C. F. Harsdorff, der 1779-80 byggede de to
bygninger, der stadig står her.
T il venstre ses den ene ende a f vagthuset, hvor soldaterne, der
bevogtede C harlo ttenborg og Bremerholm, ho ld t til. Bagved vag t
huset ses kanalen og den ene husrække i Nyhavn.
49
I detydre ser Charlottenborg, trods sine 300 år, næsten ud som da
det blev opført. T il venstre ses Nyhavn og lidt a f det militære
vagthus. T il højre Bremerholms garnmagasin og sejlhuset samt
porten ind til Bremerholm og yderst Gjethuset.