174 / 209
Dokken på Christianshavn
I 1681 begyndte Christian den 5. bistået a f bl. a. Ole Rømer at lade
en tørdok udgrave på Bremerholm ved siden a f den lange reber
bane. Inden man var blevet halvt færdig, brød væggene sammen, og
den store udgravn ing fyldtes med vand. M an prøvede endnu en
gang nogle år senere, men a tte r uden held.
Først da den energiske og dygtige planlægger Frederik Danne-
skiold-Samsøe kom til, lykkedes det at få bygget en tørdok. I 1734
erhvervedes en stor g rund nord for Asiatisk Kompagnis Plads i
S trandgade på Christianshavn. Sælgeren var købmanden H erm an
Lengerken Kløeker (se nr. 55), og leder a f arbejdet blev en indkaldt
tysk vandbygningsingeniør Jo h a n H einrich Dum reicher. Den
25. maj 1739 blev der for første gang åbnet for portene, så vandet
kunne strømme ind i dokken, og den indviedes den følgende dag
med kanonsalut og i overværelse a f de kongelige og en mængde
tilskuere.
For at vise dokkens anvendelsesmuligheder havde man bygget en
brigan tin, en særlig form for brig, i dokken, og da vandet var løbet
ind, stod skibet ud for at give plads for et 90-kanoners orlogsskib
»Christianus Sextus«. Det store krigsskib blev halet ind i dokken,
som blev pum pe t tom, så man kunne gå i gang med eftersyn og
reparation .
Inden man hk bygget tørdokken, var reparation a f et større skib
en vanskelig sag. Skulle man udbedre noget under vandlinien, var
det nødvendigt at trække skibet på land og kølhale det, d.v.s. lægge
det om på siden. Der skulle meget mandskab til og mange taljer og
trosser, nå r de store, tunge skibsskrog skulle hyttes på landjorden.
Det var derfor ikke så underligt, at en tørdok, hvor fartøjet kunne
sejle ind og blive stående, når dokken var pumpet tom, vakte be
undring i samtiden. T hu rah udtrykte sin begejstring ved at udtale,
at dokken var »i sit Slags det kunstigste og kostbareste Verk, som
D anm ark nogensinde h a r seet, og brag t til Veye«.
Nok tog det lang tid og kostede stort besvær at bygge dokken, men
så holdt den til gengæld også længe. I 1807, da englænderne sejlede
bort med den danske håde, ledte de efter dokkens bundventil for at
ødelægge den, men forgæves. Dokken var i funktion i næsten to
hundrede år, og først i 1918 blev den nedlagt.
På billedet ses dokken ude fra havneløbet. Et skib ligger i den
vandfyldte dok, som blev tøm t ved hjælp a f et pumpeværk, der var
anb rag t i det høje pumpehus til højre for dokken. 441 højre ses
Asiatisk Kompagnis Plads, hvor et tremastet skib ligger fortøjet,
og et a f Strandgades renæssancehuse med svungne gavle skimtes
til højre lige under den hyvende fugl. 4 il venstre for dokken ligger
Det kongelige Lysthus (se nr. 67) og længst ude til venstre ses gavlen
a f Den kongelige Grynmølle.
Dokken i Strandgade set fr a havnen. T il højre Asiatisk Kom
pagnis bygninger og havn. Dokkens pumpeværk var indrettet i
den høje bygning til højre fo r dokken. T il venstre Det kongelige
Lysthus og Grynmøllen.
169