179 / 209
Vor Frelsers Kirke
I projektet fra omkring 1630 til Christianshavns bebyggelse indgik
også en kirkebygning. Denne kirke, der lå over for den nuværende,
blev indviet i 1640, men den blev kun b rug t i en snes år. I stedet op
førtes Vor Frelsers K irke, som stod færdig i 1696. M an havde
arbejdet på kirken siden 1682, da arkitekten L am bert van Flaven
gav udkast til både kirke og kirketårn. Indvielsen fandt sted den
19. april 1696 og varede fra klokken ni morgen til halv fem aften, og
deltagerne fik i denne lange tid hverken våd t eller tørt. Christian
den 5. fand t også ceremonien noget langstrakt, i hvert fald h a r han
bemærket, at » Inaugu rationen varede i henved syv Timer«.
K irken er opført i barokstil som en korskirke a f røde mursten med
pilastre og udsmykning a f sandsten. Efter at den svenske arkitekt
Nicodemus Tessin den Yngre havde kritiseret van Havens forslag
til spiret, blev dette kasseret, og tå rne t stod derefter i mange år med
en lav hætte af træ. I 1698 fik kirken et orgel, b å re t a f elefanter,
udført a f billedskæreren Christian Nerger, og et alter, tegnet af
Tessin, indviet så sent som i 1732. Den oprindelige prædikestol blev
i 1773 fjernet og erstattet med den nuværende, tegnet a f C. F.
Harsdorff.
N år det tog så lang tid at få kirken gjort færdig, skyldtes det penge
mangel. I begyndelsen gav mange adelsmænd og højere embeds-
mænd mere eller m indre frivillige bidrag til byggearbejdet, men
disse beløb slog slet ikke til. Der blev sat kollekttavler ved alle
kirkedøre, ekstraskatter blev udskrevet og Københavns magistrat
m åtte skaffe store beløb efter påbud fra kongen. Det blev endog
foreskrevet, at visse retsbøder og mulkter skulle komme kirken til
gode, og folk kunne betale sig fra straf for mindre forseelser ved at
yde bidrag til byggeriet.
I 1749 fik Laurits de T h u rah overdraget at rejse et spir på det
kullede tårn . Herom fortæller han selv, at hans forbillede til det
1 7 4
snoede spir er den romerske kirke S a n t’Ivo, som T h u ra h havde set,
da han i sin ungdom besøgte Rom. S an t’Ivos spir er a f sten, og
T h u rah havde oprindelig tænkt sig også at bygge Vor Frelsers
spir a f sten, men ændrede dog planen, så det blev a f kobberbeklædt
træ. I 1749 var der rejsegilde og i foråret 1750 blev den store for
gyldte verdensglobus, der er fire alen (ca. 2,5 m) i d iameter, hejst
op og sat på plads. Oven på kuglen »som er Herrens Fødders
Fodskammel« står en fem alen høj statue forestillende Kristus med
sejrsfanen. Ophejsningen a f kuglen og statuen , der vejer 1315 pund ,
varede i fem timer. U nd e r arbejdet blev håndværkere og tilskuere
underho ld t a f sangere og musikere, der stod på tårnets vægtergang.
Da kuglen var kommet på plads, k latrede en tømrersvend øverst
op og d rak skåler for kongen, de kongelige, overpræsidenten,
magistraten og bygmesteren. Hver skål blev drukket a f sit glas, som
derefter ifølge gammel skik blev kastet til jo rden , »hvorved var
mærkeligt, at det første Glas, hvo raf Kongens Sundhed blev
drukken, faldt til Jo rd en ubeskadiget og uden allerm indste Bræk«.
Billedet er malet i 1749, men malerne h a r haft kendskab til
Thu rah s tårnpro jek t, gengivet i H afn ia hod ierna fra 1748, og har
således kunnet vise spiret i dets endelige form —omend med visse
unøjagtigheder.
T il venstre ses husrækken i D ronningensgade og til højre be
byggelsen i Prinsensgade, den nuværende Prinsessegade.
69
Vor Frelsers Kirke blev indviet i 1696, men fø r s t i 1750 blev den
storeforgyldte kugle med Kristusfguren sat på plads på det snoede
spir. Indtil da havde tårnet en lav hætte a f træ. T il venstre fo r
kirken ses Dronningensgade og til højre Prinsensgade, den nu
værende Prinsessegade.