Previous Page  182 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 209 Next Page
Page Background

Amagerport

Ud mod Amager var der allerede i 1618 opført en byport. Den blev

ligesom de tre øvrige porte ombygget og forstærket flere gange,

b l.a . i 1667, men fik lov til at blive på sin oprindelige plads. I 1724

blev Am agerport fornyet, og Christianshavn havde dermed fået et

forsvarsanlæg, som i en bue strakte sig helt ud til indsejlingen til

havnen ved Toldboden.

T hu rah synes, at Amagerport er »den ringeste og mindst an ­

seelige i Bygnings-Maaden«, og han gengiver den kun »formedelst

en vis O rden og Sammenhæng« med de andre porte »skiønt den

er meere heslig end slet«. G runden til at man ikke ha r fundet det

nødvendigt at pynte facaden, er den, mener han, at porten kun

bruges a f Amager-Lands indbyggere.

Portens facade mod Amager er da også mere beskedent ud ­

smykket. Der er ingen kongebuste eller statuer, men blot Frederik

den 4.s kronede monogram og årstallet 1724. Portalen er udsmyk­

ket med en sandstensramme og flankeret a f rustike pilastre, mens

hjørnerne er pyn te t med store kvadre. Over portåbn ingen er der to

vinduer, og bygningen h a r ikke som de and re porte fladt tag, men

et teglhængt saddeltag. Foran ses broen, der hviler på murede piller

og er forsynet med en svær, rødmalet g itte rpo rt med kongens spejl­

monogram .

Am agerport blev nedrevet i 1857, men mens alle spor a f de

gamle forsvarsanlæg forlængst er forsvundet ved de andre porte,

kan man endnu i dag se resterne a f anlægget ved Amagerport. N år

man kommer ude fra Amager passerer man først over en dæmning

til en lille ø, ravelinen, og derpå a tte r en dæmning, som ender ved

den gamle vold, hvor Torvegade begynder. Der hvor dæmningen

er bygget, lå tidligere to broer, hvo raf den ene er den, der ses på

billedet. Vejen på dæmningerne ha r et svagt buet forløb. Det

skyldes, at broerne gik skråt ind på ravelinen, så man kunne be­

stryge dem med skytset fra volden. Både ravelinen og det vagthus,

der lå her, er bevaret. Det samme gælder acciseboden, der lå lige

inden for volden, men den er dog flyttet ind til siden, så Torvegade

kunne udvides, a f hensyn til den stigende trafik. Christianshavns

Vold er bortset fra Kastellet den bedst bevarede del a f byens gamle

forsvarsanlæg.

Over volden ser man Christianshavns huse og Vor Frelsers Kirke

rage op. Billedet er malet i 1749, men malerne har alligevel fået

kirkens spir med, selv om det først blev færdigt året efter. Det

skyldes som tidligere nævnt (se nr. 69), at de har kendt Thu rahs

stik i Hafnia hodierna, der udkom i 1748.

70

Amagerport var mindre anselig end de andre porte, men forsvars­

systemet var det samme. Udefr a Amager kom man fø rs t til en bro,

der førte over til en lille

0

, ravelinen, midt

1

voldgraven. Herfra

g ik den bro, der ses på billedet, over til selve porten. Bag volden ses

Vor Frelsers Kirke og hustagene på Christianshavn.

1 7 7