67 / 209
Den reformerte Kirke
Charlotte Amalie, Christian den 5.s dronning, stammede fra
Hessen, hvor den reformerte trosretning var herskende. Inden
b rylluppet med Christian den 5. havde man forsøgt at få hende til
at gå over til lutheranismen, men forgæves. Det Nantiske Edikt,
der havde sikret pro testan ter i de katolske lande fri religionsud
øvelse, blev ophævet i 1685, og mange a f pro testan terne søgte til
Danmark . Dronningen ville støtte sine trosfæller ved at oprette en
kirke for dem i København , og hendes ønske blev opfyldt, ikke blot
på grund a f religiøs tolerance, men også fordi man var interesseret
i at drage nytte a f de reformertes handels- og håndværksmæssige
kunnen.
I ja n u a r 1685 udstedtes derfor et reskript, der sikrede p ro te
stanterne fri religionsudøvelse, og sam tidig stillede kongen en
grund på Christianshavn til rådighed for en kirke. M enigheden var
im idlertid ikke tilfreds med den afsides beliggenhed, og mens man
forhandlede om en anden placering, holdt man gudstjeneste i
W igand Michelbeckers G ård , det senere Prinsens Palæ.
D ronningen skænkede 10.000 rigsdaler, næsten tre ljerdedel af
hele byggesummen, og den 10. november 1689 blev kirken i
Gothersgade indviet.
Den var bygget a f den hollandske eller tyske arkitekt Henrich
Brockam, brændte i 1728, men blev hu rtig t genopført i sin op rinde
lige skikkelse og genindviet i marts 1731. Bygningen er opført af
røde hollandske mursten, mens pilastre og anden udsmykning er
a f sandsten. Facadens m id tparti, der er trukket lidt frem, er kronet
a f en trekantgavl, hvori ses en kartouche med Christian den 5.s og
Charlotte Amalies monogrammer. På det stejle tag sidder et spir,
hvori menigheden forgæves søgte om tilladelse til at ophænge en
klokke. Så sent som i 1780’erne blev det menigheden nægtet under
henvisning til, at kun lutheranske kirker m åtte have klokker.
62
K irkerumm et er særpræget derved, at prædikestolen er anb rag t
på langvæggen over alteret, mens stolestader på gulvet og loge-
agtige pu lp itu re r er beregnet til menigheden.
Den fremmede ark itek t brag te en tysk-hollandsk kirkeform til
D anm ark , men dens oprindelse skal søges i Frankrig.
Bag kirken ser man til højre et p a r a f husene i gaden Åbenrå, og
i bagg runden fører Rosenborggade ligesom i vore dage til Fre-
deriksborggade. T il venstre ses præsteboligen, der rumm ede lej
ligheder til kirkens franske og tyske præster. Den bageste a f byg
ningerne er muligvis den endnu bevarede præstegård i Åbenrå,
men gengivelsen er i så fald ikke korrekt. Mod Gothersgade og
Rosenborggade er kirkegården omgivet a f et stakit, der senere er
blevet erstattet a f et støbejernsgitter.
I ^
Den reformerte Kirke blev indviet i 1689, men brændte i 1728.
Den blev dog hurtigt genopført og indviedes påny 1731. I fo r
grunden ses kirkegårdens gitter ud mod Gothersgade, i baggrunden
til højre Rosenborggade og husene i Åbenrå. T il venstre kirkens
præsteboliger.