70 / 209
Orangeriet ved Rosenborg Slot
Christian den 4. købte i 1606 en række grunde mellem Nørre- og
Ø sterport. Arealet, der lå uden for den gamle Østervold, ejedes a f
københavnske borgere, der herude havde ind rettet haver med lyst
huse.
Kongen ville også have et lysthus her, og der blev derfor indkøbt
et betrag telig t an tal træer og buske, æble-, pære-, valnødde-,
kvæde- og figentræer, som skulle plantes omkring huset. Hermed
var grunden lagt til Kongens Have, byens ældste haveanlæg, og
sam tidig påbegyndtes opførelsen a f »Lysthuset i Haven«, der
senere blev til Rosenborg Slot. Gennem årene anskaffedes mange
eksotiske p lan ter og træer, f. eks. fersken-, mandel- og morbær
træer, og i 1633 blev ikke m indre end 1.000 hvide rosentræer hentet
hjem fra Holland.
Foruden Rosenborg, som fik dette navn i 1624, byggede kongen
flere m indre lysthuse og anlagde lysthaver med springvand, skulp
turer, laby rin ter og solur.
I Christian den 5.s tid opførtes et nyt lysthus - »Lysthuset med de
fire forgyldte K napper« - efter de gyldne knapper, der sad i tagets
hjørner. I nærheden a f dette lysthus var der også opført nogle
orangeri- og pommeranshuse, som med stor bekostning var ind
rettet således, at kobbertagene var forskydelige, så de kunne åbnes
og lukkes efter behov. Disse huse blev i 1742 a f overlandbygmester
J . C. K rieger ændret og bygget sammen, således at lysthuset kom
til a t ligge som m id tparti i et næsten 300 m langt anlæg, som kaldtes
Laurierhuset. I en del a f det lange hus stod der laurbærtræer, »som
ere a f en i disse Nordiske Lande usædvanlig stor Høyde og Tyk
kelse«, og som »alle staae frie iJo rd en , og ey, som ellers brugeligt er,
i Balger«. M an forstår derfor betydningen af, at taget kunne skydes
til side om sommeren.
Lysthuset med de fire forgyldte K n app e r ses i midten. Det havde
to etager, hvo raf den nederste sprang frem som en arkade. Over
den var der en overdækket balkon, og på taget de gyldne knapper.
Den lange bygning afsluttedes i hver ende med en enetages pavillon.
Foran bygningen ses det franske haveanlæg med de formklip
pede træer og med fontæner.
I 1785 blev bygningen nedrevet og erstattet a f Garderkasernen i
hvis mure rester a f orangerihusene er gemt.
I
M idtpartiet i det lange hus er »Lysthuset med de fire forgyldte
Knapper« f r a Christian den 5.s tid. I 1742 blev det bygget
sammen med orangeri- og pommeranshusene til en lang bygning
med en mindre pavillon i hver ende. Fra balkonen oven over
arkaden var der udsigt ud over det franske haveanlæg.