122 / 278
113
ernærede sig og sex Børn (tre Stedbørn og tre af hendes
eget Ægteskab, af hvilke den yngste var født efter
Faderens Død) ved ekvilibristiske Kunster i Dyrehaven,
blev der den 25. Juni givet en Forestilling paa det konge
lige Theater, ved hvilken Lejlighed der opførtes: »Det var
mig!« og »De Uadskillelige«1), og Madam Wexschall frem-
sagde en af J. L. Heiberg i denne Anledning forfattet
Epilog; Forestillingen indbragte 500 Bdlr. De Rygter,
som efter Roats Fald udbredte sig om, at ondskabsfulde
Mennesker skulde have sønderskaaret Tovet eller heldt
Skedevaud derpaa, bleve ved en Bekjendtgjørelsé af 16.
Juni 1827 fra Yicepolitidirektør Bræstrup erklærede for at
savne enhver Grund, idet det oplystes, at Tovet var
sprunget ved den stærke Stramning og ved Gnidningen
mod Stenkarmen i Taarnvinduet.
Om Roats ulykkelige Fald udkom der naturligvis
adskillige Beretninger ogY iser; af de sidstnævnte ¡fejen
des endnu to, som lyde saaledes:
En ny Yise om den store Luftdandser Christian
Roat, der Tirsdagen den 12te Juni for at vise sin Fær
dighed i at gaae paa en spændt Linie, tilvendte sig Alles
Bifald, men da Touget brast, fandt ved sin Kunst en
smertefuld Død. Forfattet af Mathias Lau, Skrædersvend.
Kjøbenhavn, 1827. Faaes hos Triblers Enke, Holmens
gade 114. Trykt hos S. A. Nissen2).
Mel. T il du være stærk og fri.
Skrækkeligt, hvad mener Du,
Her i Hovedstaden
Høres Jammer Nød og Grue
Overalt paa Gaden.
y Overskou, Den danske Skueplads 4. S. 807.
2) Hjorts Saml. 8 i det kgl. Bibi. Medd. af Hr. Underbibliotheksr Yahl,
8