eller lemlæste Din Broder, Gud gav Livet, og paa hvis
Virksomhed Kongen og Fædrenelandet har saa helligt et
Krav; da staaer Du der, som den, der trodser Luds og
Kongens Love, og er blottet for sand, ridderlig Dyd. Hører
det I alle, ihvo I ere, I der, med Ærens hædrende Tegn,
fik Ærens hellige Kald: at gavne Fædrenelandet; I, der
paa forskjellige Veje vandre der i Borgersamfundet, men
ved faste uopløselige Baand knyttedes til dets Favn; Eders
Kraft være helliget Almeenvel; Eders Hu stande fast til
det Eette og Gode! Eders Idræt vise, at hint mindende,
kraftfulde Alvorsprog, I bære paa Eders Bryst, ogsaa er
dybt og levende indpræget eders Tanke: »Gud og Kongen!«
Ja, Gud og Kongen! skal være vort Valgsprog og vort
Løsen! Gud og Kongen! skal være de mægtige Ord, hvor
med vi ville opfordre os selv til, med fordobblet Iver, at
opfylde Menneskets og Borgerens hellige Pligter; »Gud og
Kongen«! skal det lyde højt i vort Indere, hver Gang Fæ
drenelandet fordrer Daad og Kraft og villig opoffrende Lydig
hed af sine Sønner! — Og en glad, én stille Bevidsthed
af virket Gavn og af skjønsomme Medborgeres Agtelse og
Tillid og af en god, ædel Fyrstes Bifald skal herligen lønne
os; Vore Dage skulle henrinde under veldædige Sysler,
under reen og værdig Hylding af Pligt og af Ære; og
naar da den sidste Aften, lysende i Erindringens og Haa-
bets milde Giands, vinker os til ([vægende Hvile; da
Held os! vi døe som vi levede, troe mod Gud, troe mod
Kongen.
Efter Ordensfesten blev der efter Sædvane afholdt
Middagstaffel paa Amalienborg; ligesom de to fore-
gaaende Aar var det kongelige Taffel, ved hvilket Rid
derne af Elefanten og Storkorsene af Danebrog spiste
i Ordensdragt, paa 40 Couverts, medens Kommandørerne,
Ridderne og Danebrogsmændene spiste ved sex Gala-
taffeler paa 400 Couverts. Det kongelige Bunterads-
taffel om Aftenen var paa 52 Couverts og Marskals
taffelet paa 90 Couverts1).
Statstid. 1812 Nr. 9.