52 / 287
10 Rdlr. 48 Sk., k an det neppe feile a t man vil indrømme, at
L eieko n tracten i saa Henseende m aa ansees som særdeles for-
deelagtig.
Hvad an g aa er den i Leiecontractens § 10 stipulerede Forøgelse
af 1000 Rdlr. aarligt, n a a r den halve Actiecapital er amortiseret,
kommer denne ikke i B etra g tn in g her, da den jo ifølge Statu-
ternes 1ste Capitel § 7 vil blive afholdt af Privilegiehaveren.
Den Indvending, a t Tivoliregnskaberne ei kun n e lægges til
Grund ved n edenstaaende Beregning, da Tivoli kun svarer 612
Rdlr. Rm. aarlig Leieafgift, er ku n tilsyneladende berettiget.
Som en Følge af sin Beliggenhed paa K jøbenhavns Grund b e
ta le r nem lig Tivoli, efter G jennem snitsberegning af de sidste 4
Aar, i 5 -g- Afgift til K jøbenhavns F a ttigvæ sen , Bygningsafgift
sam t Nærings- og F a ttig sk a t a arlig t ca. 3100 Rdlr. Rm., der
lagte til ovennævnte L eieafgift giver ca. 3700 Rdlr. Rm. eller
i Værk med den Energi og Iver, for hvilken Carstensen var
bekendt. Det skred h u rtig t frem, men m idt u n d er Udførelsen
afgik Carstensen pludselig ved Døden, og T ilendebringelsen
overtoges af L ie u ten a n t Garde, som ogsaa tilfredsstillende
skilte sig derved, dog ikke uden tu n ge Kampe med allehaande
Vanskeligheder, der næ rm est havde deres Grund i Mangel paa
den fornødne Kapital. Omsider i August Maaned 1857 blev E ta
blissementet aabnet, og der var al Grund til a t beundre det
hele Arrangement, denne smukke imponerende Hovedbygning i
maurisk Stil, den zirlige, højst hensigtsmæssige Koncertsal,
disse Cottager og Lysthuse, de smukke Haveanlæg, de sinaa
T h ea tre o. s. v. . Alt var tiltale n d e og smukt. Folk in d fan dt sig
ogsaa, især i Begyndelsen, i temm elig t stort Antal, men det viste
sig dog snart, at de opstillede Beregninger var byggede paa en
Illusion.
Frederiksberg Alle set mod Frederiksberg Runddel ca.1895.
200 Rdlr. Rm. m indre end den for „ALHAMBRA“ betingede
Leie. Denne Differens sam t de Udgifter, der m a a tte blive sidst
nævnte E tablissement paalignede, ville im idlertid rigeligt kunne
dækkes ved den af ovennævnte Bygninger udbrag te forøgede Leie,
saa a t Tivoli, som anført, for den liisico uden Varsel a t kunne
opsiges, kun h ar den meget tvivlsomme Fordeel at ligge Hoved
staden Noget nærmere.
Hermed tillader jeg mig endnu engang at anbefale Foretag en d et
til den Velvillie hos mine Medborgere, der h a r fulgt min tid
ligere Virksomhed. Ved denne Bistand vil det lykkes mig, nu
da Aarene og m it Livs bevægede Forhold have frem kald t en
større Alvor hos mig, at forskaffe Kjøbenhavn og dens nærmeste
Omegn en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt, hvad der alt
tidligere, om end mere ubevidst, var Maalet for mine B estræ
belser, og hvad jeg fra nu af skal b e tra g te som en Livsopgave
for mig.
Adskillige Kapitalister, men endnu ilere Haandvæ rkere gik, som
det hedder i „Tøjet“. Der blev tegn et en m eget anselig Kapital,
dog mest af de saakaldte Arbejdsaktier, og F oretagendet blev sat
Alham bra.
Blandt Læserne af „Før og N u “ findes der uden Tvivl en
Mængde Københavnere, der fra deres B ø rneaar vil kunne erindre
E tablissementet A lhambra og m aaske endogsaa h ar overværet
den celebre Aabningshøjtidelighed, og de vil sandsynligvis have
bevaret Mindet om den alm indelige Skepsis, der Mand og Mand
imellem føltes med Hensyn til Muligheden for denne nye For
lystelsesanstalts Levedygtighed gennem Aarene. Selv nu, da
Københavns og Frederiksbergs Befolkningsantal har n a ae t en
Størrelse, som m an i hine længst forsvundne Dage end ikke i
sin dristigste Fantasi turde drømme om, vilde det sik kert være
forbunden med ikke ringe Risiko at anlægge en K on k u rre n t til
Tivoli. Og dristede en nuværende Agent Carstensen sig til at
foretage Experimentet, vilde h an ialfald neppe vælge sig en
Plads i Byens Periferi. Det h ar alle Dage væ ret et af Tivolis
store Fortrin, at dets Beliggenhed var, og i Tidens Løb mere og
mere blev, saa central, at Københavnerne, der altid h ar været
anlag t for elskværdig Magelighed, kunde saa a t sige ligesom
halvt tilfæ ldig slentre derind fra Gaden. A lhambras Fjernhed
var i og for sig nok til a t virke lammende. Men re n t numerisk
set var vor kæ re Hovedstad ved forrige Aarhundredes Midte ude
48