Previous Page  52 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 287 Next Page
Page Background

10 Rdlr. 48 Sk., k an det neppe feile a t man vil indrømme, at

L eieko n tracten i saa Henseende m aa ansees som særdeles for-

deelagtig.

Hvad an g aa er den i Leiecontractens § 10 stipulerede Forøgelse

af 1000 Rdlr. aarligt, n a a r den halve Actiecapital er amortiseret,

kommer denne ikke i B etra g tn in g her, da den jo ifølge Statu-

ternes 1ste Capitel § 7 vil blive afholdt af Privilegiehaveren.

Den Indvending, a t Tivoliregnskaberne ei kun n e lægges til

Grund ved n edenstaaende Beregning, da Tivoli kun svarer 612

Rdlr. Rm. aarlig Leieafgift, er ku n tilsyneladende berettiget.

Som en Følge af sin Beliggenhed paa K jøbenhavns Grund b e ­

ta le r nem lig Tivoli, efter G jennem snitsberegning af de sidste 4

Aar, i 5 -g- Afgift til K jøbenhavns F a ttigvæ sen , Bygningsafgift

sam t Nærings- og F a ttig sk a t a arlig t ca. 3100 Rdlr. Rm., der

lagte til ovennævnte L eieafgift giver ca. 3700 Rdlr. Rm. eller

i Værk med den Energi og Iver, for hvilken Carstensen var

bekendt. Det skred h u rtig t frem, men m idt u n d er Udførelsen

afgik Carstensen pludselig ved Døden, og T ilendebringelsen

overtoges af L ie u ten a n t Garde, som ogsaa tilfredsstillende

skilte sig derved, dog ikke uden tu n ge Kampe med allehaande

Vanskeligheder, der næ rm est havde deres Grund i Mangel paa

den fornødne Kapital. Omsider i August Maaned 1857 blev E ta ­

blissementet aabnet, og der var al Grund til a t beundre det

hele Arrangement, denne smukke imponerende Hovedbygning i

maurisk Stil, den zirlige, højst hensigtsmæssige Koncertsal,

disse Cottager og Lysthuse, de smukke Haveanlæg, de sinaa

T h ea tre o. s. v. . Alt var tiltale n d e og smukt. Folk in d fan dt sig

ogsaa, især i Begyndelsen, i temm elig t stort Antal, men det viste

sig dog snart, at de opstillede Beregninger var byggede paa en

Illusion.

Frederiksberg Alle set mod Frederiksberg Runddel ca.1895.

200 Rdlr. Rm. m indre end den for „ALHAMBRA“ betingede

Leie. Denne Differens sam t de Udgifter, der m a a tte blive sidst­

nævnte E tablissement paalignede, ville im idlertid rigeligt kunne

dækkes ved den af ovennævnte Bygninger udbrag te forøgede Leie,

saa a t Tivoli, som anført, for den liisico uden Varsel a t kunne

opsiges, kun h ar den meget tvivlsomme Fordeel at ligge Hoved­

staden Noget nærmere.

Hermed tillader jeg mig endnu engang at anbefale Foretag en d et

til den Velvillie hos mine Medborgere, der h a r fulgt min tid ­

ligere Virksomhed. Ved denne Bistand vil det lykkes mig, nu

da Aarene og m it Livs bevægede Forhold have frem kald t en

større Alvor hos mig, at forskaffe Kjøbenhavn og dens nærmeste

Omegn en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt, hvad der alt

tidligere, om end mere ubevidst, var Maalet for mine B estræ ­

belser, og hvad jeg fra nu af skal b e tra g te som en Livsopgave

for mig.

Adskillige Kapitalister, men endnu ilere Haandvæ rkere gik, som

det hedder i „Tøjet“. Der blev tegn et en m eget anselig Kapital,

dog mest af de saakaldte Arbejdsaktier, og F oretagendet blev sat

Alham bra.

Blandt Læserne af „Før og N u “ findes der uden Tvivl en

Mængde Københavnere, der fra deres B ø rneaar vil kunne erindre

E tablissementet A lhambra og m aaske endogsaa h ar overværet

den celebre Aabningshøjtidelighed, og de vil sandsynligvis have

bevaret Mindet om den alm indelige Skepsis, der Mand og Mand

imellem føltes med Hensyn til Muligheden for denne nye For­

lystelsesanstalts Levedygtighed gennem Aarene. Selv nu, da

Københavns og Frederiksbergs Befolkningsantal har n a ae t en

Størrelse, som m an i hine længst forsvundne Dage end ikke i

sin dristigste Fantasi turde drømme om, vilde det sik kert være

forbunden med ikke ringe Risiko at anlægge en K on k u rre n t til

Tivoli. Og dristede en nuværende Agent Carstensen sig til at

foretage Experimentet, vilde h an ialfald neppe vælge sig en

Plads i Byens Periferi. Det h ar alle Dage væ ret et af Tivolis

store Fortrin, at dets Beliggenhed var, og i Tidens Løb mere og

mere blev, saa central, at Københavnerne, der altid h ar været

anlag t for elskværdig Magelighed, kunde saa a t sige ligesom

halvt tilfæ ldig slentre derind fra Gaden. A lhambras Fjernhed

var i og for sig nok til a t virke lammende. Men re n t numerisk

set var vor kæ re Hovedstad ved forrige Aarhundredes Midte ude

48