58 / 287
af Stand til a t holde to saa stort anlag te In stitu tio n er som
Tivoli og A lhambra ilive for længere Tid. Og der skulde ikke
megen Spaadomsevne til for da a t kunne forudsige, h v ilk et af
de konkurrerende E tablissem enter der m a a tte sakke agterud.
Endogsaa p a a selve den højtidelige Aabningsaften var Besøget
p a a A lhambra la n g tfra overvældende, og da den første Nysger
righed var drevet forbi, hæ nd te det i de kommende U g e r, at
E tablissem en tet paa enk elte Aftener, især n a ar det fa ld t i med
d aarligt Vejr, var uhyggelig slet besøgt.
Det m aa sagtens ogsaa b e tra g te s som et Uheld, a t den nye
Forlystelsesanstalts Indvielse skete saa sent paa Sommeren, at
E fte ra a re t næ sten stod for Døren. Havde man a ab n e t sam tidig
med Tivoli, vilde m eget have væ re t vundet. Og navnlig vilde
ralforsam ling efter den anden, m an form aaede pengestæ rke Mænd
til a t stive D riftskap italen af med større og m indre Beløb, man
rek lam erede i Bladenes S palter med de samme fede Typer, som
Tivoli a nvendte i sine Avertissementer, — altsamm en forgæves.
S ta rte n var forfejlet, P ub lik um s Tillid én Gang for alle for
spildt. B ankerotten lod sig ikke afværge, og i A aret 1861 blev
hele det mauriske E tablissement sat til Auktion og solgtes med
Privilegium og In v en tarium for en ussel Sum af mellem 60 og 70
Tusind K roner til Hr. H o r n e m a n n ju n io r! A lhambras Saga
var dog dermed ikke ude, hvorom vi senere skal høre.
D et var en venlig Skæbne, der forskaan ed e Georg Carstensen
for at se hans dristige P ro je k t saa sørgeligt forulykkes.
Med
al sin Overfladiskhed og Letsindighed og med sit noget udfor-
V
„Sans soucl , set fra Haven.
Originalen tilh. Kaadlmsbibliotoket.
Paa Verandaen Fam ilien Egholm , ved Solskiven Isenkræmmer Primon (1860’erne).
man da have form aaet at foretage Æ n d rin g e r i forskellige A r
rangem enter, hvortil der nu kun levnedes altfor ringe Tid. E n
hver véd, af hvilken afgørende Betydning S t a r t e n er for en ny
Forretning. Er Starten m islykket, er i samme Øjeblik Stemningen
selv hos det velvilligste Publikum svækket, og der kræves lang
Tid, før den tab te Interesse kan vækkes tillive paany, og der
kræves en betydelig D riftskapital til i denne Mellem tid at ride
Stormen af. Og D riftskapital var netop det, A lhambra b itte rt
manglede i hele sin, forholdsvis m eget korte, Levetid. E tablisse
m en te t naaede aldrig at komme ud over denne pinefulde Børne
sygdom. Det visnede mere og mere hen og døde simpelthen af
Næringssorg. Den Konkurrence, de lettroende Aktionæ rer havde
e ta b leret ligeoverfor Tivoli, gik blodigt ud over dem selv, og
de Penge, man i Haab om Gevinst havde vovet, efter Sigende
mere end en Million Kroner, blev for Størsteparten tab te. Alle
Anstrengelser for at holde den langsom t men sikkert synkende
Skude oven Vande blev til ingen Nytte. Man skiftede Bestyrelser,
m an søgte at friste det altid graadige P ublikum med en vex-
lende Mangfoldighed af Forlystelser, man afholdt den ene Gene-
drende Lapseri var Georg Carstensen en Mand, m an m a a tte re
spektere og skænke Sympathi. H an var idérig og foretagsom,
havde klarere Frem tidssyn end sine Sam tidige og var frygtløs
og fuld af Vovemod, n a ar det g jald t a t ivæ rksæ tte de Planer,
han med sit klare, men urolige Hoved havde lagt. Han var en
Mand forud for sin Tid og led de Skuffelser, den Slags Men
nesker næsten altid lider. Man kunde have u n d t ham en bli
dere Medfart, end den han fik. Og hvem véd, om ikke Alhambra,
dette hans andet Smertensbarn, havde ta g e t en lykkeligere Kurs,
saafrem t Forsynet havde skæ n k e t ham et længere L iv ? Sand
synligt er det rigtignok i k k e ; thi, som vi ovenfor h ar vist, var
Tiden ikke moden nok og Forholdene for ugunstige, til at hans
sidste store P rojek t havde tilstræk k elige Chancer for at gennem
føres med Held.
Da A lhambra i 1857 laa p a ra t til sin Indvielse, svarede det,
ialfald for et h astig t og velvilligt Blik, re t godt til det Navn,
det, med et lykkeligt Greb, havde faaet, og som naturligvis
skyldtes Georg Carstensen.
A lhambra er, som bekendt, det vidtberøm te m auriske Slot og
54