Previous Page  62 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 287 Next Page
Page Background

a t E rfarin g en her, som overalt, er den b edste Læ rem ester.“ —

A lhambra’s Bestyrelse tog sig' det givne R aad med Hensyn til

Billetpriserne

ad notam.

Man ned satte efter nogen Tids Forløb

Adgangsprisen til det lu kkede T h ea teretablissem en t til det Halve,

og lod P u blikum gaa gratis ind til den ene a f de to Afdelinger,

hvoraf Forestillingerne i de tte Allerhelligste bestod. V irkningen

viste sig stra x i et stæ rk t forøget Besøg, som „Flyveposten“

selvfølgelig ikke uden en vis Selvfølelse øjeblikkelig noterer.

Antallet p a a Alhambras Gæster, skriver Bladet, steg i Fredags

til 8000! Og ganske sik k e rt m a a tte en saadan Frekvens i hine

T ider anses for betydelig. Man h ar i denne R etning en paalide-

lig Maalestok i Tivolibesøget, der for August Maaned 1857 b e ­

løb sig til 92,954 Personer, hvilket vil sige gennem snitlig 3000

det nye Forlystelsesetablissem ent under en anden Synsvinkel end

„Flyveposten“, og som det derfor k an have sin Interesse for Læ ­

serne a t stifte B ekend tsk ab med. Den h a r med nogle u væ sent­

lige F o rk ortn in ger følgende O rdlyd:

„Altsaa, efte r syv lange og syv Brede h ar A l h a m b r a faaet

den forønskede A a b n ing “ i begge Ender, baade til Frederiksberg

Allee og til gamle Kongevej, og C a r s t e n s e n behøver ikke mere

at vende sig i sin Grav, fordi G a r d e smølede med Fuldførelsen

af det m auriske E tablissement.

Denne utilgivelige Nølen har

sm itte t Publicum , saa a t det nu nøler med a t gaae derind. Ja,

der er i Sandhed ikke just T r æ n g s e l p a a A lhambra, siden det

h ar faae t Aabning, u n d tag en det skulde være Trængsel for at

bestride Udgifterne i denne Saison. A lhambra ligger nu fix og

Udsigt over Frederiksberg Alle, set fra Ejendommen Nr. 55 i Alleen, — Hj. af Odlnsvej.

I Forgrunden til venstre Hj. af Nyvej, Aar 1899.

Personer aftenligt. Men — ak! — de A ften er, da A lhambra

kunde prale af et Besøg p aa 3 å 4000 Personer, endsige 8000,

hørte rigtignok til de m eget faa Undtagelser fra Reglen; og paa

alm indelige Hverdage, n a ar L uften var kold og Regnen strøm ­

mede ned omkring „Chioskerne“ og den mauriske Tempelbygning,

kunde det hænde, a t de Besøgendes Mængde lod sig tæ lle med

trechiffrede T al, hvoraf det første og vigtigste u ndertiden var

meget lan g t under 9! — —

De saakaldte V ittighedsblade, hvormed København altid har

væ ret rigeligt forsynet, har, tiltrods for deres næsten bestandige

Mangel paa det ægte, attiske S a lt, alligevel engang imellem

k u nn et tjene som nyttige Korrektiver i Bedømmelsen af et eller

and et sam tidigt Fænomen. Saaledes ogsaa her.

I det „illustreret-satirisk-politiske F olkeblad“, der under det

mærkelige Navn „Rappee“ netop i 1857 var begyndt at udkomme

i København og p a a Forsiden bar det samme Motto, som i de

sidste Aar a tte r er kommen til Æ re og Værdighed, nemlig

„Kundskab er M ag t“, findes i Slutningen af August Maaned en

Artikel under Overskriften „A lhambra“, der ser Aabningen af

færdig der ved F rederiksberg Allee p a a R i d d e r Hornemanns

forhenvæ rende Jord, og Ridderlighedens Aand gaaer igjen i

Alhambra. N a ar m an seer den store m au risk e T heaterbygning,

kommer man u vilkaarlig til at tæ n k e p a a Riddertiden, og mangen

Herre griber instinktmæssig til Siden e fter sin Dyrendal, men

istedenfor denne træ k k e r han, paa Grund af det m auriske Op­

træ k k eri, sin Pengepung op og offrer 2 eller 3 Mark, for at

komme ind i MusernesTempel. Alligevel er denne Offring en

Kamp. Man seer Publicum uroligt bevæge sig frem og tilbage

udenfor det m auriske Palads, man vil derind, men man fortaber

sig i Beskuelsen a f de høje M inareter, eller man tripper omkring

i de store, aabne Chiosker, medens H aand en fam ler ved Porte-

monaien og anstiller en Sammenligning mellem Tivolis lave Entrée

og A lhambras høje do.

Men — naar man kommer

ind i den

skjønne Hal, der dann er Tilskuerpladsen, glemmer man Arith-

m etiken over Musiken,

Oeconomien over Poesien. Ja, her er

Alhambras syvende H immel! Den rummelige Tilskuerplads, den

høje med alle 7 F arver decorerede Hal med det storartede

Theaterproscenium , den rige Belysning, Dandsen, Skuespillet og

58