63 / 287
Concerten — Alt tag e r Sandserne i Beslag, især Synet og Hørelsen;
thi Lugten, Smagen og Følelsen ere her, som paa lignende For
lystelsessteder, lidt stedmoderligt behandlede. — Orchestret, som
anføres af L i n c k e , der i sin Tid sad ved L u m b y e s højre
Haand i Tivolis Concertsal, kan skrues op og ned, saa a t d’Hrr.
Musici sn art er opskruede, snart nedskruede, hvad de gjerne
m aa være, n a ar de blot i deres Spil ikke er forskruede eller
deres In strum enter faaer en Skrue løs. At P a rte rre t kan for
vandles til en Circus er meget hensigtsmæssigt, men at det er
aldeles fladt er uhensigtsmæssigt, da derved kun den forreste
Række af Publicum k an see, hvad der foregaaer p aa Theatret.
Lysekronen med sine mangfoldige Gasblus er meget smuk, men
hvad T h eaterpræ stationerne angaaer, da er Skuespillet, som diri
geres af Hr. S ø r e n s e n idog ikke ham med N athuen paa!) af
underordnet Værd, hvorimod Dandsen er meget god og fortjener
Contoir som i selve E tablissementet, hvad der er meget liberalt,
idet baade de, der for 1 Mark ere indenfor Alhambra, og de,
der ere gratis udenfor, kunne glæde sig over Hr. Gerlachs P r æ
stationer. Af gratis Gøgleri h ar man endvidere Linedands af en
Mulat, der nok giver Maureren. I de øvrige Forlystelser, deri
Havens indbefattet, staaer Alhambra ikke stort tilbage for Tivoli.
Ja, Fyrvæ rkeriet kan taale enhver Sammenligning; men det er
ikke til at undres over, eftersom G a é t a n o A m i c i er Alhambras
Fyrværker. Inden jeg slutter disse Bemærkninger om Alhambra,
k an jeg ikke undlade at udtale min Forundring over, at E ta
blissementet, udenfor den mauriske Theatersal, er saa mørkt og
skummelt som en Alkove. Mørket er saa tykt, at flere Besøgende
skulle have stødt sig slemt paa „Venus med Æ b le t“, der unæ g
telig er Havens skjønneste, fritstaaende Prydelse.“
—
At D’hrr. Kritici i Halvtredserne af forrige Aarhundrede kunde
Frederiksberg Teater i Frederiksberg Alle Nr. 57, Hj. af Oainsvej, 1913 (tidligere Morskabsteatret, nu Betty Nansen Teatret).
(Se Teksten Side 72).
de Bifaldsyttringer, som Publicum allernaadigst skjænker den.
Søstrene O s m o n d have virkeligen samme Færdighed i at dandse
paa Taaspidserne, som L o r i a har Færdighed i at gaa paa Hælene.
— Hvad der i denne Alhambras syvende Himmel generer Folk,
er den Mangel paa frisk Luft, som alle lukkede T heatre lide af
i Sommerferien. E fter vor Mening burde Hallen være forsynet
med nogle Lufthuller, som idetm indste mellem Acterne kunde
aabnes, thi ligesaa umuligt som det er for Tilskuerne i en Svede-
kasse at skaffe deres Bifaldsyttringer rigelig Luft, ligesaa umu
ligt er det for dem at skaffe deres Lunger dito dito. Dette
sidste maae Hr. Garde sørge for, saafrem t han vil gardere sig
Tilskuernes Paaskønnelse. — Vi gaae nu udenfor i den friske
Luft, for nærmere at tage Etablissementet i Øjesyn. See her,
lige udenfor Maurerpaladset, er et Springvand, der er meget flint,
saa flint, at man maae have Kiggeglas eller Briller paa for at
opdage det. Her er et tyrkisk Telt, in d rettet til to Familier. I
Lejligheden p aa Solsiden har Hr. O li v o opslaaet sit magiske
Cabinet, hvor P a rte rre t er ligesaa fladt som i Theatret, saa at
kun en Snees Mennesker kunne see, hvorledes Hr. Olivo udfører
sit saakaldte „Trolleri“. I Lejligheden paa Skyggesiden gjør
Hr. G e r l a c h — tilligemed sit Orchester — Musik, og denne
k an høres ligesaa godt paa gamle Kongevej og søndre Birks
være ligesaa uenige om de simpleste Kendsgerninger, som de er
nuomstunder, fremgaar af en sam tidig Artikel, der i Modsætning
til den ovenstaaende priser Alhambras straalende Oplysning, og
som vi for Kuriositetens Skyld gengiver. Den ledsages af to
Tegninger, der fremstiller to Mandspersoner, den ene lystklædt
og omgivet af funklende Gasblus, den anden sortklædt og med
Flor om Hatten. Den tilhørende Text lyder saalunde:
„Vort Publicum seer her salig Carstensens tvende udenbyes
Sønner, Alhambra og Tivoli. Skjøndt begge er undfangne af
samme Hjerne og have samme Livsformaal, nemlig a t forlyste
Kjøbenhavnerne, saa have de dog højst forskjellig Characteer og
Udseende, og deres Belysning taa ler ingen Sammenligning. Me
dens Tivoli oplyser sit Publicum med Tranlygter, oplyser Al
hambra sit med Gasblus fra et eget Gasometer. Et andet For
trin, som Alhambra h a r, er, at det ligger paa et hyggeligere
Sted, end Tivoli, hvor man om Aftenen saa let faaer sig en For-
kjølelse. Alligevel ere vi overbeviiste om, at mange Damer og
Herrer ville foretrække Tivolis Tusmørke og Træk for Alhambras
glimrende Lys og Hyggelighed. Hvis d ette ikke var Tilfældet,
vilde Tivosibestyrelsen i Huj og Hast anskaffe Gasbelysning;
men den er fiffig nok til at indsee, at Tivolis Tusmørke hører
med til de Forlystelser, som t r æ k k e . “ —
59